Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

18. juli 2024 09:57

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 18. juli 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

 

Ægtepar afværgede bedrageri af falskt bankbud

Et ægtepar fra Brabrand på hhv. 80 og 85 år blev onsdag omkring kl. 13.30 ringet op af en dansktalende mand, som udgav sig for at være fra banken. Manden i telefonen bad den 85-årige mand om at udlevere konto- og registreringsoplysninger for at undgå nogle mistænkelige transaktioner. Efterfølgende ville bankmanden sende et bud ud efter parrets kort og evt. kontanter.

Men den 85-årige mand var heldigvis opmærksom. Han gav kun få oplysninger i telefonen, fordi han ikke mente, at manden var en rigtig bankmand. Og det havde han selvfølgelig ret i.

Da det falske bud fra banken kort efter ankom på parrets adresse, spurgte han den 85-årige, om han ville have sine kort og kontanter ombyttet. Det svarede han nej til, og det falske bud forsvandt hurtigt fra adressen igen.

Ægteparret ringede straks derefter til banken og fik deres kort spærret for en sikkerheds skyld.

Politiet i hele landet oplever rigtig mange sager som disse.
Banken, politiet eller andre offentlige myndigheder vil aldrig ringe og bede om adgang til netbank, om personlige oplysninger i telefonen eller om at få dit kort eller kontanter udleveret. Hvis du er i tvivl, om en person er fra banken, så ring tilbage på bankens hovednummer og bed om at blive stillet videre til vedkommende.

Bliver du kontaktet af nogen, som vil have kort eller oplysninger, så gør som parret i sagen her - sig nej, lad være med at udlevere noget, og hvis du er kommet til at give oplysninger, så sørg for straks at få spærret dine kort.


**

 

Fransk søskendepar fik lette skader efter fald fra hestevogn

To mindre børn af en fransk familie, som var på besøg i Danmark, kom onsdag til skade under et besøg i den gamle by i Aarhus. Østjyllands Politi modtog anmeldelsen kl. 13.20 om, at et barn var kørt over af en hestevogn. Flere patruljer samt en ambulance kørte hurtigt til stedet og fik kontakt til familien.

Familiens far forklarede, at deres datter på to år under en tur med hestevognen havde rejst sig op. Da vognen satte i gang, faldt pigen ud af en åbning i hestevognen. Pigen røg ind under vognen, og hendes ben blev kørt over af dens ene hjul. Under tumulten, da pigens far forsøgte at gribe ud efter datteren, faldt parrets søn på et år også ud af vognen og landede på jorden.

Begge børn blev kørt til behandling og undersøgelse på hospitalet, men ingen af dem kom kritisk til skade.

 

**

Væltet lastbil spærrede vej

En 26-årig mandlig lastbilchauffør kom onsdag morgen k. 08.21 i problemer, da han kom kørende på Tøstrupvej i Nimtofte i østgående retning. Her mistede den 26-årige herredømmet over bilen og kom ud i rabatten i højre side, hvorefter han ville rette lastbilen op. Derved væltede lastbilen, så den lå tværs over Tøstrupvej.

Vejen var spærret i nogle timer mens der blev ryddet op på stedet.

Den 26-årige blev tilset i en ambulance, men kom ikke umiddelbart alvorligt til skade ved uheldet.


**

25-årig anholdt, da han ville sælge kokain til betjent

En 25-årig mand fra Randers måtte onsdag en tur med på politistationen. Den 25-årige havde lavet en aftale om at mødes på en parkeringsplads på Engboulevarden, hvor han skulle sælge narko til en køber. Køberen viste sig dog at være en betjent i civil, som kl. 20.02 kunne anholde og sigte den 25-årige for salg af narko.


**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Kirkestien i Viby J begået mellem tirsdag d. 16/7 kl. 00.00 og onsdag d. 17/7 kl. 11.00
  • På Araliavej i Framlev begået mellem onsdag d. 26/6 kl. 00.00 og onsdag d. 17/7 kl. 18.37
  • På Højrisvej i Risskov begået torsdag d. 18/7 kl. 01.27
  • På Lykkesholms Allé i Viby J begået torsdag d. 18/7 kl. 04.48

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

7. september 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 7. september 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.

6. september 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 6. september 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

5. september 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 5. september 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.