Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

18. september 2024 11:11

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 18. september 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

 

Kobbertyveri på kirkegård

Tirsdag morgen kl. 07.42 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var blevet stjålet i omegnen af 80-100 kilo kobber fra en bygning på Bushøjvej i Højbjerg.

Ifølge anmeldelsen havde kobberet siddet som beklædning på en mur ved en bygning på en kirkegård, og tyveriet havde angiveligt fundet sted i perioden fra mandag eftermiddag kl. 15.45 til tirsdag morgen kl. 07.00.

Der er formentligt stjålet kobber for en værdi af omkring 10.000 kroner.

En patrulje fra Østjyllands Politi blev sendt til stedet for at undersøge forholdene nærmere og foretage sporsikring. Ingen personer er på nuværende tidspunkt mistænkt eller sigtet i sagen.

 

**

 

Fandt narko på baggrund af tip

På baggrund af et troværdigt tip til politiet rettede betjente fra Østjyllands Politis Specialpatrulje tirsdag kl. 12.08 henvendelse på en adresse i Brabrand, hvor der angiveligt blev opbevaret narko.

Ved betjentenes ankomst til stedet var der en kraftig lugt af hash fra lejlighedens hoveddør, og ved en efterfølgende ransagning på stedet fandt politiet også både skunk og hash samt nogle tusinde kroner i kontanter, der formodes at stamme fra salg af narko.

Politiet fandt desuden indpakningspapir til hash og en digitalvæg, og den 31-årige mandlige beboer blev derfor sigtet for salg af narko og kortvarigt anholdt.

De udfundne effekter, kontanter og euforiserende stoffer blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

**

 

Spirituspåvirket bilist blev tilbageholdt på parkeringsplads

Østjyllands Politi modtog tirsdag aften kl. 18.49 en anmeldelse om, at en kvindelig bilist havde påkørt en parkeret bil, da hun skulle bakke ud fra en parkeringsplads på Skanderborgvej i Viby J.

Ifølge anmeldelserne var kvinden aggressiv, og hun virkede desuden påvirket af alkohol, hvorfor flere vidner fik hende tilbageholdt på stedet, mens politiet blev tilkaldt.

Ved politiets ankomst til stedet få minutter senere blev den påvirkede bilist - en 52-årig kvinde - sigtet for spirituskørsel og taget med på stationen til nærmere afhøring og afrusning.

 

**

 

Havde lattergas i bilen og var eftersøgt

En patrulje fra Østjyllands Politi foretog tirsdag aften kl. 23.08 en rutinemæssig kontrol af et køretøj, som befandt sig på en parkeringsplads ved en skole på Nordbyvej i Viby J.

I bilen befandt flere yngre mænd sig, og under en efterfølgende ransagning af køretøjet fandt politiet to flasker lattergas.

De tre mænd på 17, 18 og 19 år blev sigtet for ulovlig besiddelse af lattergas, og de to flasker lattergas blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.

I bilen fandt politiet også en joint, og den ene af de tre mænd blev derfor sigtet for besiddelse af narko.

Føreren af bilen, den 19-årige, blev desuden anholdt, da han var eftersøgt for ikke at møde op til Forsvarets Dag.

 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Reventlowsvej i Viby J begået mellem mandag d. 16/9 kl. 22.30 og tirsdag d. 17/9 kl. 07.30
  • På Jelshøjvej i Mårslet begået tirsdag d. 17/9 mellem kl. 02.00 og kl. 09.09
  • På Oehlenschlægersvej i Åbyhøj begået tirsdag d. 17/9 mellem kl. 10.55 og kl. 12.20

 


Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

21. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag fra døgnrapporten 21. december 2024.

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.

20. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 20. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

19. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 19. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.