Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

19. august 2026 10:27

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 19. august 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

 

Spritbilist havde nær ramt patruljebil

 

En patrulje fra Østjyllands Politi fik tirsdag kl. 19.20 øje på en personbil, som slingrede hen ad Vilhelm Becks Vej i Viby J.

Bilisten kørte ind i krydset ved Rosenvangs Allé, hvor patruljen befandt sig, og her måtte bilisten foretage et kraftigt ryk i rattet for ikke at påkøre patruljebilen.

 

Bilisten fortsatte videre ad Vilhelm Becks Vej, og betjentene satte efter bilen, som standsede længere nede ad vejen.

Den 73-årige mand, som førte bilen, steg ud af den, og da betjentene skønnede, at han var påvirket af alkohol, blev han bedt om at tage en udåndingsprøve. Det gjorde manden, og alkometeret viste ganske rigtigt en promille over det tilladte.

Manden blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, og han blev taget med på hospitalet for at få udtaget en blodprøve.

**

 

Færdselsindsats i Randers med fokus på knallerter

Tirsdag foretog færdselsbetjente fra Randers en færdselskontrol i og omkring Randers. Fokus var denne dag særligt på knallerter, og indsatsen førte til i alt 31 sigtelser fordelt på 26 personer.

Blandt de sigtede var en 20-årig mand på en lille motorcykel. Da en betjent forsøgte at standse ham på Hobrovej, besluttede manden sig i stedet for at tage flugten.

Betjenten satte efter den 20-årige motorcyklist, og flere andre betjente både i bil og på motorcykel blev tilkaldt.

I et kryds mistede motorcyklisten til sidst herredømmet over sit køretøj, og han blev herefter sigtet for at køre uden førerret, manglende registrering, manglende forsikring, ikke at efterkomme politiets anvisninger og to manøvreforseelser. Hans motorcykel blev desuden beslaglagt.

Sigtelserne fordelte sig således:

  • 7 x Små motoriserede køretøjer m.v., særlige regler for (elløbehjul m.v.).
  • 2 x Lille knallert, ej lovlig, 40-42 km/t.
  • 1 x Lille knallert, ej lovlig, over 43 km/t. (betinget).
  • 1 x Forsikringspræmie ej medbragt lille knallert.
  • 1 x Kørekort til lille knallert ej medbragt.
  • 1 x Sikkerhedssele, ikke brug af.
  • 5 x Håndholdt teleudstyr m.v., brug af.
  • 1 x Signal- og tegngivning.
  • 1 x Flygtet som anholdt straffelovens § 124.
  • 1 x Varebil uden cvr.nr.
  • 1 x Retsplejeloven, nægter at opgive navn.
  • 2 x Køretøj, mangler (udstyrsbekendtgørelsen).
  • 1 x Kørsel uden førerret til MC.
  • 1 x Manglende registrering.
  • 1 x Manglende forsikring.
  • 2 x Anvisninger ej efterkommet.
  • 2 x Manøvreforseelser

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Fredensborgparken i Stavtrup begået mellem mandag d. 17/8 kl. 08.00 og tirsdag d. 18/8 kl. 17.00
  • På Orionsvej i Hinnerup begået mellem mandag d. 17/8 kl. 11.30 og tirsdag d. 18/8 kl. 19.00

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

18. august 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 18. august 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

17. august 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 17. august 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

16. august 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi uddrag af døgnrapporten 16 august 2026

Østjyllands Politi: Uddrag af døgnrapporten 16. august 2026