Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

19. marts 2026 09:32

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 19. marts 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 9.30

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller torsdag kl. 9.30 en 45-årig udenlandsk kvinde i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Hun er sigtet for flere butikstyverier begået i forretninger i Aarhus Midtby den 18. marts 2026.

 

***

 

Hash, doping og kontanter fundet i kælderrum

Betjente fra Østjyllands Politi besøgte onsdag omkring kl. 21.00 en adresse i Randers på baggrund af mistanke om, at der befandt sig narko på stedet.

På adressen traf betjentene en 40-årig mand, som blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Betjentene foretog herefter ransagning af adressen, hvortil der også hørte et aflåst kælderrum. I kælderrummet fandt politiet en større mængde hash og doping samt et større kontantbeløb, der mistænkes at stamme fra salg.

Hash, doping og kontanter blev beslaglagt.

Den 40-årige mand blev anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med henblik på salg. Han blev herefter taget med til politistationen.

Den videre efterforskning skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder i sagen, herunder sammenhængen mellem stofferne, dopingen og kontantbeløbet.

 

***

 

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds:

På Mejlbyvej i Hjortshøj begået mellem tirsdag den 17. marts kl. 17.00 og onsdag den 18. marts kl. 06.30.

På Havrevænget i Rønde begået onsdag den 18. marts mellem kl. 08.45 og kl. 12.20.

På Tinghøjvej i Havndal begået mellem onsdag den 11. marts kl. 12.00 og onsdag den 18. marts kl. 16.24.

På Niels Bohrs Vej i Viby begået onsdag den 18. marts mellem kl. 09.20 og kl. 11.25.

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

18. marts 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 18. marts 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

17. marts 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 17. marts 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

16. marts 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 16. marts 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.