Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 20. juli 2026
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.
Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.
**
Vred mand blev sigtet for trusler mod politiet
Søndag kl. 18.50 kørte en patrulje hurtigt til et busstoppested i Risskov, hvor der var kommet anmeldelser om, at en mand stod og råbte højlydt på gaden og havde taget kvælertag på en kvinde.Patruljen var hurtigt fremme og fik øje på en mand og en kvinde. Kvinden forklarede, at de to var kærester, og at de havde været uvenner, men at der ikke var noget, hun ville anmelde.
Manden, som var 49 år, mente bestemt heller ikke der var nogen problemer, men mens betjentene talte med de to, blev den 49-årige tiltagende højrystet og udadreagerende. Det endte med, at betjentene måtte anholde manden, men under anholdelsen blev han så ophidset, at han flere gange truede betjentene.
Han blev derfor taget med på politistationen, sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for trusler mod polititjenestemænd.
**
Solo-uheld på Giber Ringvej
En anmelder ringede søndag kl. 22.30 til 1-1-2, da en varebil netop havde været i et uheld på Giber Ringvej, og politi og redning kørte derfor hurtigt til stedet.
Her mødte de bilens fører, en 48-årig mand, som gik rundt uden for bilen, og umiddelbart ikke var kommet alvorligt til skade.
Den 48-årige mand var kommet kørende i østgående retning ad Giber Ringvej efter krydset med Oddervej. Her havde han først ramt autoværnet i højre side, hvorved det ene hjul var faldet af. Herefter skred bilen over i modsatte vejbane og ramte autoværnet i den modsatte side, før bilen standsede.
En udåndingsprøve viste en promille over det tilladte, og den 48-årige mand blev derfor anholdt og taget med til udtagelse af blodprøver.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt 15 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
- På Næshøjvej i Harlev J begået søndag d. 19/7 mellem kl. 00.15 og kl. 04.20
- På Klokkeblomstvej i Viby J begået søndag d. 19/7 kl. 05.00
- På Kornelvej i Harlev J begået mellem lørdag d. 11/7 kl. 10.00 og søndag d. 19/7 kl. 11.00
- På Birkevej i Randers NØ begået mellem torsdag d. 16/7 kl. 12.00 og søndag d. 19/7 kl. 11.30
- På Buggesgårdvej i Viby J begået mellem tirsdag d. 14/7 kl. 16.30 og søndag d. 19/7 kl. 12.00
- På Provsteparkvej i Højbjerg begået mellem lørdag d. 11/7 kl. 10.00 og søndag d. 19/7 kl. 12.20
- På Råhøjvænget i Viby J begået torsdag d. 16/7 mellem kl. 11.00 og kl. 12.30
- På Ørvadsvej i Brabrand egået mellem søndag d. 12/7 kl. 13.30 og søndag d. 19/7 kl. 12.30
- På Fredericiavej i Randers SV begået mellem fredag d. 17/7 kl. 17.00 og søndag d. 19/7 kl. 15.20
- På Kirkevænget i Tranbjerg begået mellem onsdag d. 8/7 kl. 12.00 og lørdag d. 18/7 kl. 19.00
- På Agerbovej i Randers NV begået mellem torsdag d. 16/7 kl. 09.00 og søndag d. 19/7 kl. 10.30
- På Mustrupvej i Mårslet begået mellem lørdag d. 18/7 kl. 05.00 og søndag d. 19/7 kl. 19.10
- På Knud Lavards Vej i Randers SØ begået mellem onsdag d. 15/7 kl. 12.00 og søndag d. 19/7 kl. 12.00
- På Elverdalsvej i Højbjerg begået mellem fredag d. 10/7 kl. 10.00 og mandag d. 20/7 kl. 02.39
- På enghegnet i Grenå begået mandag d. 20/7 kl. 04.03
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877