Østjyllands politi uddrag af døgnrapporten 21 februar 2026
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds
(Title)
Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 21. februar 2026
(Manchet)
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.
(Article)
Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.
**
To mænd sigtet for at ville sælge kokain
Specialpatruljen i Østjylland fik fredag et godt tip fra en borger, som gav oplysninger om en profil på Snapchat, der solgte kokain i Randers.
Specialpatruljen lod som om, at de var en interesseret køber, og der blev sat en aftale op på en adresse i Randers.
Kl. 2144 dukkede en bil med to mænd op på den aftale adresse og da de rakte et par poser med kokain frem til den civilklædte betjent, gav betjenten sig til kende. De to mænd blev sigtet for salg af euforiserende stoffer. De blev visiteret og bilen blev ransaget. Der blev ikke fundet yderligere, men de to narkosælgere blev anholdt og løsladt efter endt afhøring.
**
Flere bilister sigtet for overtrædelse af færdselsloven i Åbyhøj
Østjyllands Politi afholdt en færdselsaktion i Åbyhøj fredag eftermiddag. Dette resulterede i at flere bilister fik en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven.
Der blev udstukket bøder for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, hastighed samt fejl og mangler ved køretøjet.
Man skal naturligvis altid overholde færdselsloven, og specielt i denne tid med risiko for sne og is- glatte veje.
Døgnrapport fra Østjyllands Politi lørdag den 21. februar 2026
Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds
På Vilhelm Bechs Vej i Viby begået den 20/2 kl. 11:28
På Højgårdsvej i Viby begået den 20/2 mellem kl. 07:45 og kl. 12:35
På Viborgvej i Randers NV begået mellem den 18/2 kl. 10:00 og den 20/2 kl. 11:45
På Herstvej i Hinnerup begået den 20/2 kl. 19:11.
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877