Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

21. maj 2024 12:18

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 21. maj 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

 

**

 

Flere sigtelser til Allingåbro Motor Festival

Lørdag var flere hundrede bilentusiaster samlet til den årlige motorfestival i Allingåbro, og set med politiets briller forløb dagen nogenlunde roligt og uden større fordringer.

 

Ikke desto mindre var der dog nogle enkelte, der ikke kørte helt efter reglerne – herunder en 26-årig mand, der kørte rundt i området på en stjålet motorcykel. Den 26-årige kørte derudover uden hjelm og uden kørekort, men han var til gengæld spirituspåvirket.

 

Køreturen sluttede for den 26-årige, da han kørte galt i rundkørslen ved Rougsøvej og Nordkysten og efterfølgende blev sigtet af politiet for de nævnte lovovertrædelser.

 

Politiets tilstedeværelse i området omkring Allingåbro Motor Festival bød alt i alt på følgende sigtelser:

  • 2 x § 53 (spirituskørsel)
  • 1 x hastighed motortrafikvej til kørselsforbud
  • 2 x hastighed motortrafikvej klip
  • 1 x hastighed landevej klip
  • 1 x hastighed tavle klip
  • 2 x ulovlig overhaling klip
  • 6 x brug af håndholdt mobil
  • 5 x udstyrsbekendtgørelsen
  • 2 x synsindkaldelser
  • 1 x unødig røg og støj
  • 1 x knallert ført på fortov
  • 1 x hyrevogn uden tilknyttet tilladelse
  • 5 x sele
  • 2 x mc uden hjelm
  • 1 x konstruktivt ændret knallert
  • 1 x brugsstjålet motorcykel
  • 3 x reg. bkg.
  • 6 x andre sager
  • 1 x frakendt på mc
  • 1 x manglende forsikring
  • 1 x konstruktivt ændret knallert
  • 1 x oplysningspligt

 

**

 

Større brand i fabriksbygning på Samsø

En større brand brød mandag aften ud i nogle fabriksbygninger på Trolleborgvej i Permelille på Samsø, der medførte røggener for flere af øens beboere.

 

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen kl. 18.26, hvorefter landbetjenten blev sendt til stedet, inden flere kollegaer blev sejlet og fløjet til Samsø.

 

Også brandvæsenet var hurtigt fremme med de første sprøjter til branden, der dog allerede havde spredt sig til en anden bygning på stedet.

 

Efter nogle timers slukningsarbejde kom der kontrol med flammerne på stedet, og Østjyllands Politi vil nu efterforske sagen nærmere for eventuelt at få klarlagt en brandårsag.

 

Ingen personer kom umiddelbart til skade i forbindelse med episoden, men beboerne i området blev i løbet af aftenen opfordret til at lukke døre og vinduer for at undgå unødige røggener.

 

**

 

Motorcyklist i alvorligt uheld på køreteknisk anlæg

Mandag kl. 13.47 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var sket et alvorligt uheld på Køreteknisk Anlæg i Randers NØ, hvor en 17-årig ung mand var styrtet på motorcykel.

 

Både politi og ambulance blev sendt til Jomfruløkken, hvor den 17-årige ikke var kontaktbar ved myndighedernes ankomst. Han havde fået nogle alvorlige hovedskader og havde angiveligt mistet sin hjelm i forbindelse med styrtet, hvorefter han var blevet kørt over af en bagvedkørende motorcykel.

 

Den 17-årige blev hentet i lægehelikopter og fløjet til hospitalet i kritisk tilstand. De pårørende er underrettet.

 

Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt syv indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

 

  • På Asmusgårdsvej i Lystrup begået mandag d. 20/5 mellem kl. 02.41 og kl. 07.29
  • På Espedalen i Risskov begået mellem lørdag d. 18/5 kl. 18.00 og mandag d. 20/5 kl. 14.28
  • På Skovlundgårdsvej i Viby J begået mellem torsdag d. 16/5 kl. 09.00 og mandag d. 20/5 kl. 15.00
  • På Tøkkerbakken i Risskov begået mellem lørdag d. 18/5 kl. 06.30 og mandag d. 20/5 kl. 16.40
  • På Hyrdevænget i Tranbjerg J begået mellem lørdag d. 18/5 kl. 09.00 og mandag d. 20/5 kl. 17.20
  • På Frederiksbjerg Torv i Aarhus C begået mandag d. 20/5 mellem kl. 10.25 og kl. 14.00
  • På Korsvangen i Hinnerup begået mellem torsdag d. 9/5 kl. 10.00 og mandag d. 20/5 kl. 18.38

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

14. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 14. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

13. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 13. december 2024

Her er et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

12. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 12. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.