Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 22. maj 2024
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.
Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.
**
Færdselsindsats i Aarhus Vest og på Giber Ringvej
Betjente fra Østjyllands Politis Færdselssektion var nok engang tirsdag aften taget en tur til det vestlige Aarhus for at holde øje med trafikanternes adfærd.
I løbet af færdselsbetjentenes tilstedeværelse blev det til 54 forskellige sigtelser fordelt på 43 trafikanter.
En 38-årig mand blev blandt andet standset af en motorcykelbetjent, men da han blev bedt om at fremvise et kørekort, kunne han ikke dette, da han var frakendt førerretten. Han var desuden ikke ejer af det køretøj, som han kørte på, og ejeren blev derfor kontaktet og sigtet for at have overladt førerretten af motorcyklen til en person uden gyldigt kørekort.
Godt en halv time senere blev den samme 38-årige mand standset, da han endnu en gang kom kørende på det samme køretøj. Det medførte endnu en sigtelse og bøde til både fører og ejer, hvorefter ejeren kom til stedet og hentede nøglerne og motorcyklen.
Indsatsen resulterede i følgende sager:
- 2 x fremkørsel for rødt lys (klip)
- 1 x frem for gult lys
- 1 x anvisninger ej efterkommet
- 3 x hastighedsovertrædelse (by) (klip)
- 11 x håndholdt mobiltelefon (klip)
- 3 x kørsel i frakendelsestiden
- 2 x kørsel uden førerret
- 4 x oplysningspligt
- 8 x ej benyttet sikkerhedssele
- 5 x udstyrsbekendtgørelsen (fejl og mangler)
- 3 x ej medbragt kørekort
- 1 x ej erhvervet BE-kørekort
- 4 x registreringsbekendtgørelse
- 1 x ej medbragt lejekontrakt
- 1 x uberettiget brug af havariblink
- 3 x lov om hyrekørsel
- 1 x knallert konstruktivt ændret i en sådan grad at det er en motorcykel
Foruden indsatsen i det vestlige Aarhus, havde færdselsafdelingen flere civile patruljebiler kørende på Giber Ringvej, da der de seneste par dage er indløbet adskillige anmeldelser til politiet vedr. motorcykler, som kørte meget hurtigt.
En motorcykel overhalede blandt andet politiet med meget høj fart, og en hastighedsmåling af motorcyklen viste, at føreren havde kørt over en længere strækning med en gennemsnitshastighed på 172 km/t, hvor det på strækningen var tilladt at køre 80 km/t.
Føreren – en 25-årig mand – blev standset og bedt om at fremvise gyldigt kørekort, hvilket ikke var muligt fra ham, da dette var blevet frakendt. Da forseelsen udgjorde en overskridelse af hastighedsgrænsen med mere end 100 procent, blev motorcyklen beslaglagt på stedet med henblik på senere konfiskation, da betingelserne om vanvidskørsel var opfyldt.
Ifm. indsatsen på Giber-Ringvej blev det til tre sager om hastighed til tre forskellige trafikanter, hvoraf de to øvrige end vanvidsbilisten hver især fik et klip i kørekortet.
Sideløbende med færdselsindsatsen i det vestlige Aarhus og på Giber Ringvej var Østjyllands Politis færdselsafdeling ligeledes tirsdag i samarbejde med Motorstyrelsen på kontrol af køretøjer, som er helt eller delvist afgiftsfritaget.
I denne kontrol var der fokus på taxaer, mandskabsvogne, udenlandske køretøjer samt leasede køretøjer. Der blev udtaget 14 køretøjer, som skal undersøges nærmere. Der blev derudover også udtaget et udenlandsk køretøj, hvor føreren skulle undersøges nærmere for mistanke om sort arbejde.
**
Sniffede kokain og stak af fra politiet – troede han
I forbindelse med tirsdagens fodboldkamp på stadion i Aarhus mellem AGF og FCK observerede politiet en person stå og sniffe noget hvidt pulver fra en telefon ved skovområdet foran udebaneafsnittet.
Samtidig med, at politiet fik øje på manden, opdagede vedkommende også selv, at politiet havde fået øje på ham. Han stak derfor af fra stedet, mens han kastede en pose med kokain fra sig samt et net med noget fyrværkeri i.
Østjyllands Politi fik kort tid efter identificeret den pågældende person som værende en 29-årig mand fra København, som man undervejs i kampen fik øje på via videoovervågningen på stadion.
Ved kampens afslutning blev den 29-årige mand truffet af politiet ved udgangen fra udebaneafsnittet, hvor han blev sigtet for besiddelse af narko i form af kokain.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt otte indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
- På Snogebæksvej i Aarhus V begået mandag d. 20/5 mellem kl. 10.00 og kl. 19.00
- På Frederiks Allé i Aarhus C begået mellem lørdag d. 18/5 kl. 11.45 og tirsdag d. 21/5 kl. 11.00
- På Havkærparken i Tilst begået mellem fredag d. 17/5 kl. 16.00 mandag d. 20/5 kl. 23.45
- På Vejlbygade i Risskov begået mellem torsdag d. 9/5 kl. 16.00 og onsdag d. 15/5 kl. 10.00
- På Vejlbygade i Risskov begået mellem torsdag d. 9/5 kl. 16.00 og onsdag d. 15/5 kl. 10.00
- På Vejlbygade i Risskov begået mellem torsdag d. 9/5 kl. 16.00 og onsdag d. 15/5 kl. 10.00
- På Asmusgårdsvej i Lystrup begået tirsdag d. 21/5 mellem kl. 07.30 og kl. 16.00
- På Bushøjvænget i Højbjerg begået tirsdag d. 21/5 mellem kl. 07.55 og kl. 17.30
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877