Østjyllands Politi: Uddrag af døgnrapporten 24. januar 2026
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.
Østjyllands Politi: Uddrag af døgnrapporten 24. januar 2026
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.30
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller lørdag kl. 11.30 en 20-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for overtrædelse af Straffeloven, i form af blandt andet vidne trusler og legemsangreb af særlig rå, brutal og farlig karakter.
**
Vanvidskørsel endte i med anholdelse.
En hundepatrulje fra Østjyllands Politi bemærkede lørdag den 24. januar 2026 omkring kl. 0245 en forankørende personbil, der blev ført usikkert, hvorfor man ønskede at bringe bilen til standsning.
Føreren af personbilen ønskede umiddelbart ikke at standse, hvorfor man eftersatte personbilen. Dette endte ud i en længere eftersættelse, hvorunder føreren af personbilen foretog flere overtrædelser af Færdselsloven, herunder flere kørsel frem for rødt. Føreren af personbilen mistede slutteligt herredømmet over bilen, og forulykkede, uden alvorlig personskade.
Føreren blev anholdt og tilset på skadestuen, efterfølgende sigtet for samtlige lovovertrædelser, og slutteligt løsladt.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt 2 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
- På Hasselbakken i Hasselager begået lørdag den 24/01 kl. 00.50.
- På Rødbedevej i Aarhus N begået mellem torsdag den 22/01 kl. 03.15 og fredag den 23/01 kl. 0349
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877