Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

25. juli 2025 11:10

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 25. juli 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 10.30

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 10.30 en 34-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Den 34-årige er sigtet for flere forhold om trusler på livet og trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste.

Torsdag formiddag modtog TV 2 i Odense flere bombetrusler på mail. På den baggrund blev bygningen evakueret og gennemsøgt med sprængstofhunde. Der blev ikke fundet sprængstof på stedet.

På baggrund af Fyns Politis efterforskning blev en 34-årig mand fra Aarhus identificeret som mulig gerningsmand. Østjyllands Politi foretog på baggrund af yderligere efterforskning torsdag kl. 19.38 anholdelse af den 34-årige på sin bopæl i Aarhus V. Sagen er nu overdraget til Østjyllands Politi.

Den 34-årige fremstilles desuden for syv forhold om trusler om vold mod ansatte ved jobcenteret i Aarhus, som har fundet sted mellem den 5. juni og 27. juni 2025.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre, og Østjyllands Politi har derfor ikke yderligere for nuværende.


**

 

Person frygtes omkommet ved brand på Samsø

Østjyllands Politi modtog via 112 torsdag aften kl. 23.40 anmeldelse om, at der var brand i en roklub ved Langør Havn på Samsø.

Politi, brand og redning kørte til stedet, hvor der ved ankomst sås høje flammer fra bygningen op igennem taget. Brandvæsnet påbegyndte straks slukning, men bygningen var overtændt.

Østjyllands Politi frygter ud fra vidneforklaringer, at der kan have været en person i bygningen, som er omkommet ved branden, men på grund af den fortsatte slukning og nedstyrtningsfare har det endnu ikke været muligt at komme ind i bygningen.

Politi og brand arbejder fortsat på stedet. Når slukningsarbejdet er overstået og det er sikkert at komme ind i bygningen, skal den nærmere årsag til branden undersøges.


**

Mand frarøvet ur

En 66-årig mand blev torsdag kl. 17.39 frarøvet sit ur på Vestergade i Aarhus C.

En gruppe på 6-7 personer spurgte manden om vej, hvilket han hjalp dem med, men da den ene efterfølgende ville trykke den 66-årige i hånden til tak, holdt han i stedet den 66-årige mands hånd fast, mens flere af de andre tog fat i hans arm og rykkede hans ur af. Gerningsmændene stak herefter af fra stedet.

Flere patruljer runderede efterfølgende i området for at finde gerningspersonerne, men det lykkedes ikke at finde dem.

Den 66-årige beskrev mændene som indiske eller pakistanske af udseende, 20-25 år, flere med overskæg og sort krøllet hår og alle iført sommertøj.

Politiet hører gerne fra vidner eller andre med oplysninger om sagen på tlf. 114.


**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt syv indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Skanderborggade i Randers SV begået torsdag d. 24/7 kl. 06.45
  • På Brobjergvej i Egå begået torsdag d. 24/7 kl. 06.00
  • På Færgebyen i Hou Begået mellem onsdag d. 23/7 kl. 22.00 og torsdag d. 24/7 kl. 09.25
  • På Høghus i Odder begået mellem lørdag d. 19/7 kl. 10.30 og torsdag d. 24/7 kl. 11.00
  • På Egebæksvej i Højbjerg begået mellem søndag d. 20/7 kl. 15.00 og torsdag d. 24/7 kl. 11.55
  • På Granbakkevej i Allingåbro begået mellem søndag d. 20/7 kl. 12.30 og torsdag d. 24/7 kl. 13.30
  • På Elsted Skolevej i Lystrup begået fredag d. 25/7 kl. 01.57

 


Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

26. juli 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 26. juli 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

24. juli 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. juli 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

23. juli 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 23. juli 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.