Østjyllands politi: uddrag af døgnrapporten 28. oktober 2025
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds
Døgnrapport:
Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 28. oktober 2025
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.
Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i dag.
**
Færdsel:
44 sigtet under færdselsindsats i det vestlige Aarhus
Østjyllands Politi var mandag eftermiddag og aften på færdselskontrol i det vestlige Aarhus, og betjentene endte med at skrive 53 sager fordelt på 44 trafikanter.
Der blev desuden uddelt 15 klip – de fleste til bilister, der kørte og talte i håndholdt mobil og for hastighedsovertrædelser i byzonen.
En enkelt af sagerne under indsatsen blev skrevet inde i Aarhus C. En motorcykelbetjent startede nemlig dagen fra politigården i midtbyen og skulle ud til det vestlige Aarhus for at være med i indsatsen, men han nåede kun lige uden for porten, da han skulle skrive første sigtelse.
For lige uden foran politigården kørte en mandlig bilist fra Aarhus Vest, og da betjenten vidste, at han var frakendt kørekortet, fik han hurtigt standset bilen.
Den 29-årige bilist forklarede, at han blot havde glemt sit kørekort, men et opslag i politiets systemer bekræftede, at betjenten huskede rigtigt. Bilisten blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.
På passagersædet sad den 20-årige kvinde, der ejer bilen, og som rent faktisk har et kørekort. Hun havde dog alligevel valgt at overlade rattet til en person uden kørekort, og det kostede hende også en bøde.
De 53 sager fordelte sige på følgende vis:
6x håndholdt mobiltelefon (klip)
1x ubetinget vigepligt (klip)
1x overhaling foretaget højre om (klip)
1x fremkørsel for rødt lys (klip)
1x overhaling over spærrelinje (klip)
1x vognbaneskifte til ulempe (klip)
4x hastighedsovertrædelse, byzone (klip)
1x kørsel i frakendelsestiden
1x kørsel i narkotikapåvirket tilstand
3x kørsel uden førerret
3x oplysningspligt
2x ej medbragt kørekort
3x anvisninger ej efterkommet
4x ej anvendt sikkerhedssele
2x fremkørsel for gult lys
1x kørsel uden at have erhvervet BE-kørekort
4x el-løbehjul uden fastspændt cykelhjelm
1x cyklist i fodgængerfelt
1x ulovlig konstruktiv ændret knallert (denne blev beslaglagt, grundet 2. gangs tilfælde)
1x knallertfører uden hjelm
1x manglende lejekontrakt
2x registreringsbekendtgørelse
1x kørekortbekendtgørelse
2x forkert lygteføring (lygtetændingstid)
1x ej medbragt varebilschaufføruddannelsesbevis
1x godslov – ej tilladelse på køretøj
1x udlejningsbekendtgørelse – køretøj ej registreret til udlejning
2x fejl/mangler
**
Indbrud:
Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i politikredsen.
På Skovsvinget i Hornslet begået mellem mandag d. 29/9 kl. 13.00 til søndag d. 26/10 kl. 22.00
På Irisvej i Randers NØ mandag d. 27/10 kl. 13.19.
På Voldgårdsvej i Højbjerg begået mandag d. 27/10 mellem kl. 06.16 og kl. 15.45.
På Elmehøjvej i Højbjerg begået mellem fredag d. 24/10 kl. 10.00 og mandag d. 27/10 kl. 15.55.
På Parkvangen i Solbjerg begået mellem fredag d. 24/10 kl. 20.00 og mandag d. 27/10 kl. 16.30
På Vilhelmsborgvænget i Beder begået mellem fredag d. 24/10 kl. 1630 og mandag d. 27/10 kl. 1655.
Magnoliavej i Viby begået mandag d. 27/10 mellem kl. 12.00 og kl. 23.00.
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877