Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

29. juli 2024 11:38

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 29. juli 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 13.00

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller mandag kl. 13.00 en 19-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet at have begået røveri og grov vold mod en 45-årig mand.

 

Røveriet og volden blev begået søndag aften på Grimhøjvej i Brabrand, hvor den 19-årige kl. 21.00 angiveligt bevidst påkørt den 45-årige mand med sin bil, inden han flygtede fra stedet med nogle tyvekoster.

 

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen ca. samtidig med episoden, da flere vidner havde overværet påkørslen. Ifølge anmeldelsen var påkørslen opstået ved, at den 45-årige mand havde forsøgt at stoppe et tyveri fra en festivalplads.

 

Flere patruljer blev sendt til området, og den 45-årige mand blev tilset i en ambulance ved politiets ankomst. Han var kommet lettere til skade, og blev kørt til behandling på hospitalet.

 

Politiet fik efterfølgende identificeret gerningskøretøjet, som blev udfundet ved en adresse i Brabrand kl. 22.25. Den 19-årige mand befandt sig fortsat i bilen, og han blev derfor anholdt og sigtet i sagen.

 

Det pågældende køretøj blev i samme forbindelse beslaglagt med henblik på senere konfiskation jf. betingelserne om vanvidskørsel.

 

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre til dagens grundlovsforhør, og Østjyllands Politi har derfor ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

**

 

Bil kørt i havnen – intet mistænkeligt

Søndag aften kl. 23.53 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en bil var kørt ud over bassinkanten på havnen i Aarhus ved Sydhavnsgade i Aarhus C.

 

Flere patruljer og redningsfolk blev sendt til stedet, hvor vidner i området havde overværet episoden. Kort tid efter blev en person hjulpet op fra vandet, men til trods for forsøg på livreddende førstehjælp blev vedkommende – en 65-årig mand – kort tid efter erklæret død af en læge på stedet.

 

Det er politiets formodning, at der hverken er tale om en kriminel handling eller en ulykke, men en tragisk hændelse.

 

De pårørende er underrettet og Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.

 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

 

  • På Jens Munks Vej i Aarhus N begået mellem lørdag d. 27/7 kl. 12.00 og søndag d. 28/7 kl. 09.30
  • På Byagervej i Beder begået søndag d. 28/7 mellem kl. 01.00 og kl. 01.30
  • På Gøteborg Allé i Aarhus N begået søndag d. 28/7 kl. 14.51
  • På Jens Baggesens Vej i Aarhus V begået mellem fredag d. 19/7 kl. 12.00 og lørdag d. 27/7 kl. 22.00
  • På Nagelsvej i Højbjerg begået mellem fredag d. 19/7 kl. 08.00 og søndag d. 28/7 kl. 20.45
  • På Søndersøvej i Risskov begået mellem tirsdag d. 23/7 kl. 08.00 og søndag d. 28/7 kl. 23.30

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

15. januar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 15. januar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

14. januar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 14. januar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

13. januar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 13. januar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.