Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

29. november 2023 09:57

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 29. november 2023

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er p.t. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

 

Sigtet for indbrud: Anholdt efter sporing af stjålet iPad

En iPad førte natten til onsdag til anholdelsen af en 27-årig mand, der nu er sigtet for indbrud.

 

Tirsdag aften fik Østjyllands Politi en anmeldelse om et indbrud begået i en villa i Brabrand, hvor der blandt andet var blevet stjålet en iPad. Beboerne havde aktiveret funktionen ”Find” på iPad’en og kunne derfor spore dens bevægelser.

 

Det var i første omgang ikke muligt at finde det præcise sted, hvor signalet kom frem, men omkring kl. 01.20 ringede ejeren og sagde, at signalet kom fra et sted i det vestlige Aarhus. Det så ud til, at iPaden befandt sig i en bil, som kørte i området.

 

En patrulje kørte til stedet, og via signalet og ejerens beskrivelser, blev betjentene ledt frem til en bil på Tilst Parkvej i Tilst. I bilen lå bl.a. den stjålne iPad og et kojern, og en 27-årig mand, der befandt sig i bilen blev anholdt og sigtet for indbrud.

 

**

 

Fandt stoffer og penge i lejlighed

Østjyllands Politis Specialpatrulje tog tirsdag morgen ud til en adresse i Aarhus V efter et tip om, at der skulle være narkotika på stedet. Under en ransagning fandt betjentene nogle salgsposer med kokain og flere tusinde kroner i kontanter.

 

Den 33-årige mandlige beboer blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg, og fundet fik politiet til også at ransage en anden adresse, som manden også har tilknytning til.

 

Her blev der også fundet noget kokain og nogle kontanter, som ligeledes blev beslaglagt.

 

**

 

Restaurant udsat for groft hærværk

En restaurant på Max Müllers Gade i Aarhus C blev tirsdag aften udsat for groft hærværk. Klokken 20.01 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en mindre gruppe maskerede mænd var kommet ind i restauranten, hvor de havde smadret flere ruder og noget inventar på stedet.

 

Da politiet kom frem, var gerningsmændene væk, men patruljen sikrede spor på stedet. Sagen efterforskes nu nærmere.

 

**

 

Mand med hash råbte af betjente

En 34-årig mand påkaldte sig tirsdag kl. 21.23 politiets opmærksomhed, da han cyklede forbi en patrulje på Hasle Ringvej i Aarhus V og råbte nogle skældsord af betjentene.

 

Hans adfærd fik betjentene til at standse ham, og da de så nærmere på ham, kunne de se, at han så påvirket ud. De sigtede ham derfor for besiddelse af euforiserende stoffer og visiterede ham.

 

Sigtelsen blev opretholdt, da betjentene fandt en mindre mængde hash på ham.

 

**

 

Færdsel

Tirsdag kl. 08.02 skete der et færdselsuheld på Jyllands Allé i Aarhus C. En 46-årig kvindelig bilist foretog et højresving og ramte ind i en 44-årig mand, der kom cyklende ligeud. Cyklisten kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

 

Tirsdag kl. 10.51 skete der et færdselsuheld på Snærildvej i Snærild ved Odder. En 86-årig kvindelig bilist gled af vejbanen, og hendes bil endte på taget på en mark ved siden af vejen. Hun kom dog umiddelbart ikke til skade ved uheldet.

 

Tirsdag kl. 12.03 blev en 30-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Markedsgade i Randers C.

 

Tirsdag kl. 13.05 blev en 31-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Steen Blichers Gade i Randers C.

 

Tirsdag kl. 13.58 skete der et færdselsuheld i krydset Christian X’s Vej/Søndervangen i Højbjerg. En 49-årig kvindelig bilist kørte ud i krydset, hvor hun blev ramt i siden af en bil ført af en 76-årig mand. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 49-årige blev sigtet for at køre over for rødt.

 

Tirsdag kl. 14.27 skete der et færdselsuheld i krydset Nordkystvejen/Jordrampen i Allingåbro. To biler ført af hhv. en 39-årig mand og en 54-årig mand ramte ind i hinanden, og den ene bil væltede om på siden. Ingen af parterne kom dog umiddelbart alvorligt til skade.

 

Tirsdag kl. 20.40 blev en 40-årig mandlig knallertfører anholdt og sigtet for spritkørsel, da han blev standset af en patrulje på Vestervold i Randers C.

 

Natten til onsdag kl. 00.30 blev en 33-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Sønder Allé i Aarhus C. Han blev desuden sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da han havde et par joints på sig.

 

Natten til onsdag kl. 00.50 blev en 19-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Kirkevej i Hadsten.

 

Natten til onsdag kl. 04.20 blev en 33-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Århusvej i Randers SV.

 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt 11 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

 

  • På Nordre Strandvej i Risskov begået mellem mandag d. 27/11 kl. 19.00 og tirsdag d. 28/11 kl. 08.08
  • På Æblehaven i Albæk begået søndag d. 26/11 kl. 18.30
  • På De Lichtenbergs Vej i Grenaa begået mandag d. 27/11 mellem kl. 16.00 og kl. 23.00
  • På Anemonevej i Ebeltoft begået tirsdag d. 28/11 mellem kl. 09.30 og kl. 11.30
  • På Søskrænten i Stavtrup begået mellem fredag d. 24/11 kl. 12.00 og tirsdag d. 28/11 kl. 15.00
  • På Hejredalsvej i Brabrand begået tirsdag d. 28/11 mellem kl. 08.45 og kl. 09.47
  • På Langvad i Egå begået tirsdag d. 28/11 mellem kl. 16.40 og kl. 18.20
  • På Myntevej i Risskov begået tirsdag d. 28/11 mellem kl. 18.58 og kl. 19.00
  • På Otte Ruds Gade i Aarhus N begået tirsdag d. 28/11 mellem kl. 16.45 og kl. 20.30
  • På Engdalsvej i Brabrand begået tirsdag d. 28/11 mellem kl. 17.45 og kl. 21.30
  • På Fredensgade i Aarhus C begået onsdag d. 29/11 kl. 03.51

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

26. juli 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 26. juli 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

25. juli 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 25. juli 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

24. juli 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. juli 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.