Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

3. februar 2026 11:41

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 3. februar 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

 

**

 

Mindre naturbrand efter planlagt afbrænding

En patrulje fra Østjyllands Politi kørte mandag formiddag til Bispevænget i Viby J, da politiet kl. 10.28 modtog en anmeldelse om, at der var opstået brand i et grønt område.

 

Ved ankomst til stedet kunne betjentene konstatere, at der var røg og flammer ved et græsområde langs Brabrandsøen, og at brandvæsenet allerede var ankommet og gået i gang med slukningsarbejdet.

 

Branden bredte sig i retning ned mod søen, men var under kontrol. Den var angiveligt opstået i forbindelse med et kommunalt arbejde med afbrænding af pil, hvor vindforholdene havde påvirket arbejdet.

 

Østjyllands Politi undersøger nu hændelsesforløbet nærmere. Ingen er sigtet i sagen på nuværende tidspunkt.

 

**

 

Bilist med knive, kokain og kontanter

Mandag eftermiddag kl. 16.58 kom en 28-årig mandlig bilist kørende på Skejbygårdsvej i Risskov, da han blev bragt til en rutinemæssig standsning af en patrulje fra Østjyllands Politi.

 

Grundet mistanke om narkobesiddelse blev den 28-årige mand sigtet for dette, inden han blev visiteret og fundet i besiddelse af en mindre mængde kokain, som blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.

 

Kokain var dog ikke det eneste ulovlige i mandens bil, da politiet også fandt to knive, hvorfor den 28-årige mand blev sigtet for at have besiddet disse uden et anerkendelsesværdigt formål på et offentligt tilgængeligt sted.

 

Knivene blev beslaglagt, hvilket også gjorde sig gældende for nogle tusinde kroner i kontanter, som politiet formoder stammer fra salg af narko, som den 28-årige mand også blev sigtet for at have udført.

 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

 

  • På Åbrovej i Egå begået mellem søndag d. 1/1 kl. 22.00 og mandag d. 2/2 kl. 08.45
  • På Vintergækvej i Grenaa begået mandag d. 2/2 mellem kl. 07.45 og kl. 12.10
  • På Ivar Huitfeldts Gade i Aarhus N begået mandag d. 2/2 kl. 13.07
  • På Skt. Pauls Gade i Aarhus C begået mellem lørdag d. 31/1 kl. 12.00 og mandag d. 2/2 kl. 14.00

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

4. februar 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 4. februar 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

2. februar 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 2. februar 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

1. februar 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 01. februar 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.