Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

3. juni 2026 09:18

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 3. juni 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

 

**

 

Østjyllands Politi efterforsker skudepisode i Viby J

Natten til onsdag modtog Østjyllands Politi kl. 01.38 en anmeldelse om, at der angiveligt var blevet affyret flere skud mod en bil, der havde holdt ud for en adresse i Viby J.

Flere patruljer blev straks sendt til stedet, hvorefter det kunne konstateres, at skuddene havde ramt den tomme bil. Ingen personer var blevet ramt ved episoden, som Østjyllands Politi nu efterforsker intensivt.

Ved politiets ankomst til adressen var gerningsmanden forsvundet, men kort efter fik en patrulje øje på en motorcyklist i området, som lykkedes med at undslippe efter en kortere eftersættelse.

"Det er noget vi ser på med stor alvor, når der bliver affyret skud i det offentlige rum - og derfor er det også en sag, som vi siden anmeldelsestidspunktet har efterforsket massivt med henblik på at få udfundet gerningsmanden," siger Bolette Høy, fg. vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi.

Den pågældende bil vil nu blive undersøgt nærmere, ligesom politiet også gerne hører fra borgere med muligt kendskab til sagen eller viden om episoden. Politiet vil desuden øge sin tilstedeværelse i området med henblik på at, at borgerne kan føle sig trygge.

Hvis man har relevante oplysninger til sagens efterforskning bedes man ringe til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Østjyllands Politi har for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen.


**

 

12 personer anholdt til Fogedretten under aktion

I fredags advarede Østjyllands Politi om, at vi i løbet af denne uge ville komme ud og banke på døren hos borgere, der havde udestående med Fogedretten i Randers eller Aarhus, og som af den ene eller anden grund ikke selv er mødt op, selvom de er blevet indkaldt.

Tirsdag formiddag kørte politiet derfor rundt og ringede på døren til de, der ikke selv var mødt op.
I alt 12 personer blev anholdt og taget med i Fogedretten. Flere personer henvendte sig også selv til Fogedretten, efter at advarslen var blevet delt i flere medier.

**

 

Mand med kniv anholdt på Europaplads

Tirsdag kl. 13.56 kørte flere patruljer til Europaplads i Aarhus C, hvorfra der var kommet anmeldelse om, at en mand, som fremstod psykisk uligevægtig, gik rundt med en synlig kokkekniv i sin jakkelomme.

Patruljerne kørte hurtigt frem, mens anmelderen i telefonen orienterede vagtcentralen om, hvilken vej manden med kniven gik. Ud for Kalkværksvej fik en patrulje kontakt til manden, og fik ham til at lægge sig ned, så han kunne blive iført håndjern.

Manden viste sig at være en 46-årig mand fra Polen. Han var ganske rigtigt i besiddelse af en kniv, og var ikke i stand til hverken at oplyse generalier eller hvad hans formål var med besiddelse af kniven.

Den 46-årige mand blev sigtet for overtrædelse af knivloven og overtrædelse af Udlændingeloven. Han fik en straksbøde på 10.000 kroner for at medbringe en kniv på offentligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål.


**

 

Cyklist ramt i kryds i Viby

Tirsdag kl. 14.18 skete der et færdselsuheld i Viby J i krydset mellem Skanderborgvej og Rosenvangs Allé.

En 18-årig mandlig bilist kom kørende ad Skanderborgvej i nordøstlig retning, og en 36-årig kvinde på cykel kørte ligeledes ad Skanderborgvej i nordøstlig retning på cykelstien. I krydset med Rosenvangs Allé foretog bilisten et højresving og påkørte her cyklisten. Kvinden pådrog sig skader på armen og blev tjekket i ambulance, men kom ikke umiddelbart kritisk til skade. Den 18-årige mand blev sigtet for at forårsage færdselsuheldet.


**

Indbrud

Der er det seneste døgn ikke anmeldt indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.


Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

2. juni 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 2. juni 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

1. juni 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 1. juni 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

31. maj 2026

Østjyllands Politi

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi søndag den 31. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds