Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

30. januar 2025 12:22

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 30. januar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Fik straksdom for besiddelse og salg af narko

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstillede torsdag kl. 09.00 en 18-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, hvor han blandt andet var sigtet for besiddelse og salg af narko.

 

Den 18-årige mand blev anholdt onsdag formiddag kl. 09.24, da betjente fra Østjyllands Politis Specialpatrulje mødt op på hans bopæl i det centrale Aarhus med en ransagningskendelse fra retten.

 

På mandens adresse fandt betjentene en mængde narko i form af kokain og MDMA samt flere tusinde kroner i kontanter, der formodes at stamme fra salg af narko. Politiet fandt flere forskellige dopingenheder.

 

Både penge og stoffer blev beslaglagt, og den 18-årige mand blev anholdt og taget med på stationen, inden han torsdag blev fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

 

I forbindelse med grundlovsforhøret erkendte den 18-årige, og han blev idømt en straksdom på ni måneders ubetinget fængsel.

 

Den 18-årige modtog dommen, inden han efterfølgende blev løsladt med henblik på senere indkaldelse til afsoning af fængselsstraffen.

 

Foruden salg og besiddelse af narko blev den 18-årige også dømt for at have fremsagt trusler på livet mod en ansat i et supermarked i Aarhus C den 29. august sidste år.

 

**

 

Papirklips satte ild til lastbil

Onsdag formiddag kl. 09.41 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var opstået brand i en lastbil, som makulerede papir.

 

Makulerings-lastbilen havde befundet sig på Mindebrogade i Aarhus C, da branden var opstået, og flammerne var formentligt – ifølge anmeldelsen – startet, da en papirklips var gået i kværnen og derved havde afgivet en gnist, som efterfølgende havde antændt papiret i lastbilen.

 

Brandvæsenet blev sendt til stedet, men anmelderen havde mere eller mindre selv fået slukket branden ved brug af en brandslukker, før myndighederne nåede frem.

 

Lastbilen kørte efterfølgende retur til egen firmaadresse under opsyn af brandvæsenet, og der var ikke yderligere behov for politiets indblanding i sagen.

 

**

 

Privat ur-udlejer udsat for røveri

En privat ur-udlejer henvendte sig onsdag kl. 09.45 på politigården i Aarhus for at anmelde et røveriforhold begået nogle dage forinden.

 

Ifølge anmeldelsen var den private ur-udlejer, en 35-årig mand, fredag aften kl. 20.00 blevet opsøgt af en ukendt person på sin adresse i Aarhus, hvorfra han udlejer ure til kunder. Her havde gerningsmanden ifølge forklaringen udsat ham for trusler.

 

Den ukendte mand havde foregivet at være en interesseret kunde, inden han pludseligt havde taget to ure og puttet dem i lommen og – ifølge anmeldelsen – truende havde sagt, at han tog urene med sig, og at udlejeren ikke kunne forhindre dette. Han forlod efterfølgende stedet uden at betale for urene.

 

Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere om de forsvundne ure i form af to ure af mærket Rolex model Submariner til en samlet værdi af mere end 100.000 kroner.

 

Politiet opfordrer desuden samtidig til, at man ikke anskaffer sig de to ure, hvis man bliver tilbudt at købe dem til en god pris.

 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

 

  • På Malling Bjergevej i Malling begået onsdag d. 29/1 mellem kl. 06.45 og kl. 16.00
  • På Ved Stranden i Egå begået onsdag d. 29/1 kl. 20.18
  • På Hybenhaven i Lystrup begået onsdag d. 29/1 mellem kl. 16.45 og kl. 21.15
  • På Dalstrøget i Hammel begået onsdag d. 29/1 mellem kl. 17.00 og kl. 21.45

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

29. januar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 29. januar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

28. januar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 28. januar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

27. januar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 27. januar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.