Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

31. december 2024 10:23

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 31. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

 

Stort beslag af ulovligt opbevaret fyrværkeri

Østjyllands Politi kunne mandag eftermiddag beslaglægge ca. 3000 kg. Fyrværkeri svarende til knap 400 kg. NEM/ rent krudt på en adresse i Åbyhøj på baggrund af et tip. En 21-årig mand er sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Se mere i pressemeddelelsen.

 

 

**

 

Anholdt mand ville stjæle fyrværkeri

På baggrund af flere anmeldelser om forsøg på tyveri fra en fyrværkericontainer i Hornslet, kørte en patrulje natten til tirsdag rundt i området for at holde øje med mistænkelig aktivitet.

Klokken 02.43 blev betjentene ringet op af en anmelder, som fortalte, at der netop var kørt en bil hen til hegnet ved containeren. Patruljen kørte hurtigt til stedet, og traf kort derfra en bil, som svarede til den, anmelderen havde beskrevet. De standsede derfor bilen for at tage en snak med den 21-årige mand, som var fører af bilen.

Manden virkede noget nervøs ved politiets tilstedeværelse, og forsøgte at gå væk fra både bilen og en plasticpose, han havde stillet fra sig på jorden ved siden af bilen, men betjentene fik ham hurtigt med tilbage igen.

I posen fandt betjentene en vinkelsliber samt flere andre stykker værktøj, og den 21-årige fortalte spontant, at han havde haft til hensigt at stjæle fyrværkeri fra containeren. Han blev anholdt og taget med på politistationen, hvor man også fandt en mindre mængde ulovlige tramadol-piller på ham. Han blev derfor sigtet for besiddelse af narko og for forsøg på tyveri.

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt et enkelt indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Damagervej i Viby J begået mandag d. 30/12 kl. 07.46

 


Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

3. januar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 3. januar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

2. januar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 2. januar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

30. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 30. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.