Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

8. november 2023 12:14

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 8. november 2023

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

 

Ny anmeldelse om pirattaxa

Mandag eftermiddag modtog Østjyllands Politi endnu en anmeldelse fra en yngre mand, der havde opdaget, at han efter en tur hjem fra byen med pirattaxa i weekenden var blevet bestjålet.

 

Den 26-årige mand havde søndag omkring kl. 01.01 taget en taxa hjem fra byen, som han umiddelbart troede, var en normal taxa, da den havde haft en form for reklame på siden og taget.

 

Da turen nærmede sig sin afslutning, og den 26-årige skulle betale, virkede dankortterminalen ikke, hvorefter chaufføren havde bedt sin kunde om at overføre betalingen til et telefonnummer.

 

Senere opdagede den 26-årige, at han havde mistet sin pung, og at der var blevet foretaget forskellige hævninger på flere tusinde kroner samlet.

 

Østjyllands Politi opfordrer endnu en gang til, at man lader være med at benytte pirattaxaer. Vær sikker på, at du tager en rigtig taxa eller offentlig transport eller få nogen, du kender, til at hente dig. Det kan være en god idé at planlægge på forhånd, så du ved, hvordan du kommer hjem. Så undgår du at blive fristet af et billigt lift, når du har fået lidt alkohol indenbords.

 

**

 

Mand anholdt efter uro på Banegårdspladsen

En patrulje fra Østjyllands Politi blev tirsdag aften kl. 19.26 sendt til Banegårdspladsen i Aarhus C, hvor en gruppe personer havde taget ophold foran en opgang, hvor de skabte utryghed og gener for beboerne.

 

Ved politiets ankomst til stedet traf betjentene fire personer, som blev bedt om at forlade stedet. En enkelt af de antrufne var dog opfarende og lettere aggressiv. Han blev skønnet stærkt påvirket og ønskede ikke at forlade stedet frivilligt.

 

Efter noget tid rejste manden sig, men dog kun kortvarigt for at gå ind i en kiosk og lægge sig til at sove på gulvet i butikken. Betjentene bad ham på ny om at forlade stedet, men han fortsatte med at råbe af politiet og ytrede højlydt sin utilfredshed med situationen.

 

Den 47-årige mand blev anholdt og taget med på stationen, sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

 

**

 

Færdsel

Tirsdag kl. 07.19 skete der et færdselsuheld på Herningmotorvejen i Harlev J, hvor to biler kørte sammen i forbindelse med køkørsel. I østgående retning påkørte en 59-årig kvindelig bilist en forankørende 56-årig kvindelig bilist, hvorefter bilerne endte i henholdsvis midterrabat og nødspor. Den 59-årige blev sigtet for ikke at holde tilstrækkeligt med afstand til den forankørende, men ingen personer kom umiddelbart alvorligt til skade i forbindelse med episoden.

 

Tirsdag kl. 08.06 skete der et færdselsuheld på Grenåvej i Skødstrup, hvor flere køretøjer var involveret. En 36-årig kvindelig bilist kom kørende i nordgående retning, da hun påkørte en forankørende 45-årig kvinde, der bremsede op for at foretage et venstresving i et kryds. Påkørslen medførte, at den 45-årige blev skubbet over i modkørende bane, hvorved der skete sammenstød med et tredje køretøj ført af en 51-årig kvinde. Ingen personer kom umiddelbart alvorligt til skade, men der skete en del materiel skade i forbindelse med episoden. Den 36-årige kvinde blev sigtet i sagen.

 

Tirsdag kl. 12.54 skete der et færdselsuheld på Østervangsvej i Randers C, hvor en 20-årig kvindelig bilist kørte op bag i en forankørende personbil ført af en 76-årig mand. Den 76-årige blev i den forbindelse skubbet op i en bus, der holdt stille ved et stoppested. Der skete materielle skader i forbindelse med episoden, men ingen personer kom umiddelbart til skade.

 

Tirsdag kl. 14.29 skete der et færdselsuheld på Brendstrupvej i Aarhus N, hvor to biler kørte sammen. En 33-årig kvinde kørte op i en forankørende bil ført af en 65-årig mand, da denne foretog en opbremsning. Der skete mindre materiel skade på begge køretøjer, og ingen personer kom umiddelbart til skade.

 

Tirsdag kl. 15.58 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej i nordgående retning ved Tilst, hvor to biler kørte sammen. I forbindelse med kødannelse og opbremsning kørte en 35-årig kvindelig bilist op i en forankørende 52-årig mandlig bilist. Ingen personer kom umiddelbart til skade i forbindelse med uheldet. Den 35-årige kvinde blev sigtet for ikke at holde nok afstand til den forankørende.

 

Tirsdag kl. 18.25 skete der et færdselsuheld på Vestre Ringgade i krydset med Paludan Müllers Vej i Aarhus V. En 75-årig kvinde blev i et fodgængerfelt påkørt af en 46-årig mandlig bilist. Der skete mindre materielle skader på bilen, men kvinden slap umiddelbart fra episoden uden skader. Den 46-årige blev sigtet for påkørslen ved ikke at have orienteret sig godt nok.

 

En 39-årig mandlig bilist blev natten til onsdag kl. 01.20 sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje fra Østjyllands Politi på Landevejen i Hornslet i påvirket tilstand. Han blev i samme forbindelse fundet i besiddelse af en mindre mængde medicin, som han ikke kunne fremvise lovpligtig recept til. En 35-årig mandlig medpassager i bilen blev fundet i besiddelse af flere end hundrede ulovlige tramadolpiller, og begge mænd blev derfor sigtet for besiddelse af narko.

 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt ni indbrud i privat beboelse i politikredsen.

  • På Elmevej i Ryomgård begået mandag d. 6/11 mellem kl. 15.30 og kl. 21.54
  • På Ellemarksvej i Aarhus C begået tirsdag d. 7/11 kl. 12.20
  • På Nordtoftevej i Risskov begået tirsdag d. 7/11 kl. 14.15
  • På C.A. Thyregodsvej i Åbyhøj begået tirsdag d. 7/11 mellem kl. 14.00 og kl. 15.15
  • På Abildhaven i Lystrup begået tirsdag d. 7/11 mellem kl. 06.00 og kl. 17.45
  • På Degnebakken i Åbyhøj begået tirsdag d. 7/11 mellem kl. 17.10 og kl. 19.33
  • På Rosenvej i Stevnstrup begået tirsdag d. 7/11 mellem kl. 17.00 og kl. 19.30
  • På Grenstenvej Stevnstrup begået tirsdag d. 7/11 mellem kl. 16.30 og kl. 18.45
  • På Blomsterhaven i Harlev begået tirsdag d. 7/11 mellem kl. 12.30 og kl. 21.07

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

23. november 2024

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi lørdag den 23. november 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

22. november 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 22. november 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

21. november 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 21. november 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.