Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

9. juli 2026 10:36

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 9. juli 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 09.30

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller torsdag kl. 09.30 en 32-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han er sigtet for at have været medvirkende til et overfald på en 20-årig mand.

Overfaldet fandt sted i Asferg i midten af juni, hvor den 20-årige mand blev udsat for grov vold, røveriforsøg og afpresning.

Den 32-årige mand har tidligere været offentligt efterlyst med navn og billede, indtil han onsdag eftermiddag meldte sig selv til politiet og blev anholdt kl. 13.35. Østjyllands Politi har slettet oplysningerne og beder andre om at gøre det samme, da efterlysningen ikke længere er aktuel.

En 19-årig mand sidder allerede varetægtsfængslet i sagen, da han mandag aften blev anholdt og sigtet i sagen, da han landede i lufthavnen i Billund og blev modtaget af politiet.

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi vil til dagens grundlovsforhør anmode om lukkede døre af hensyn til sagens fortsatte efterforskning, da en formodet medgerningsmand fortsat er på fri fod.

Læs mere i tidligere udsendte efterlysning på linket her: https://politi.dk/oestjyllands-politi/nyhedsliste/hjaelp-politiet-to-maend-efterlyst-for-overfald-i-asferg/2026/07/06

**

 

Blev forsøgt bortvist og endte med flere sigtelser

En patrulje fra Østjyllands Politi blev onsdag formiddag sendt til en parkeringskælder i det centrale Aarhus, hvor to uønskede personer befandt sig.

Ved politiets ankomst omkring kl. 09.15 forsøgte betjentene mundtligt at få de to personer til at forlade stedet, hvilket ikke blev efterkommet.

I stedet valgte den ene af de to personer at udvise en truende og aggressiv adfærd, mens han kaldte betjentene for flere nedladende skældsord.

Den pågældende person - en 51-årig mand - blev anholdt med den fornødne magt og sigtet for fornærmelig tiltale mod tjenestemænd. I forbindelse med sin anholdelse spændte han kraftigt op i kroppen, og han blev derfor også sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.

Da den 51-årige mand i første omgang desuden nægtede at oplyse sit navn, blev han også sigtet efter retsplejeloven for dette forhold, mens han ligeledes blev sigtet for forsøg på vold mod tjenestemænd ved at have holdt en telefon hævet over hovedet med en truende adfærd, så den ene af betjentene måtte trække sig for ikke at få den kastet mod sig kort før anholdelsen.

**

 

Tiggede efter penge og blev anholdt

Østjyllands Politi modtog onsdag ved middagstid en anmeldelse om, at en mand havde taget ophold på strøget med et skilt foran sig, hvor han sad og tiggede efter penge.

En patrulje blev derfor sendt til stedet, da betleri er ulovligt i Danmark, hvorefter betjentene ved deres ankomst til stedet fik øje på den pågældende person, der havde taget ophold på Ryesgade lige syd for Rosenkrantzgade.

Manden blev identificeret som værende en 22-årig rumænsk statsborger, og han blev gjort bekendt med, at han var anholdt og sigtet for betleri ved at have tigget efter penge fra forbipasserende.

Den 21-årige rumænske mand blev løsladt efter et par timer og er blevet indkaldt til et forhåndsberammet retsmøde ved Retten i Aarhus senere på efteråret. Her er han tiltalt for at have overtrådt straffeloven ved under skærpende omstændigheder at have betlet fra tilfældigt forbipasserende.

Der vil til retsmødet blive nedlagt påstand om advarsel om udvisning jf. udlændingeloven.

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt 17 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Møllevangen i Hammel begået mellem tirsdag d. 7/7 kl. 21.00 og onsdag d. 8/7 kl. 05.15
  • På Møllevangen i Hammel begået onsdag d. 8/7 mellem kl. 02.30 og kl. 03.45
  • På Blåhøjtoften i Viby J begået mellem tirsdag d. 7/7 kl. 22.00 og onsdag d. 8/7 kl. 07.45
  • På Blåhøjtoften i Viby J begået mellem tirsdag d. 7/7 kl. 22.00 og onsdag d. 8/7 kl. 08.15
  • På Ymersvej i Grenaa begået mellem tirsdag d. 7/7 kl. 09.00 og onsdag d. 8/7 kl. 09.00
  • På Clausholmsvej i Randers SØ begået mellem onsdag d. 1/7 kl. 12.00 og tirsdag d. 7/7 kl. 20.27
  • På Saralystvej i Højbjerg begået mellem tirsdag d. 7/7 kl. 23.00 og onsdag d. 8/7 kl. 12.00
  • På Havkærparken i Tilst begået onsdag d. 8/7 kl. 13.15
  • På Havkærparken i Tilst begået onsdag d. 8/7 kl. 11.50
  • På Røjhøjs Ager i Odder begået mellem lørdag d. 4/7 kl. 22.00 til onsdag d. 8/7 kl. 04.30
  • På Elsted Skolevej i Lystrup begået mellem tirsdag d. 7/7 kl. 19.00 og onsdag d. 8/7 kl. 14.30
  • På Nøruplundvej i Ebeltoft begået onsdag d. 8/7 mellem kl. 06.15 og kl. 16.50
  • På Blåbærhaven i Lystrup begået mellem søndag d. 5/7 kl. 10.00 og onsdag d. 8/7 kl. 17.15
  • På Rugbjergvej i Viby J begået mellem tirsdag d. 7/7 kl. 00.00 og onsdag d. 8/7 kl. 18.20
  • På Skeltoften i Beder begået onsdag d. 8/7 kl. 20.00
  • På Hørkærs Ager i Odder begået onsdag d. 8/7 kl. 21.07
  • På Elmsager i Risskov begået mellem søndag d, 5/7 kl. 17.00 og onsdag d. 8/7 kl. 22.45

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

8. juli 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 8. juli 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

7. juli 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 7. juli 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

6. juli 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 6. juli 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.