Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

9. november 2025 08:58

Østjyllands Politi: Uddrag af døgnrapporten 9. november 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Grundlovsforhør i Retten i Randers kl. 1000

Vi fremstiller i dag kl.1000 en 37-årig mand fra Hinnerup. Manden blev standset i forbindelse med en almindelig færdselskontrol, hvor han blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer. I forbindelse med ransagning af mandens bil, blev der fundet en affaldssæk fyldt med dopingmidler.
Da manden i forvejen var prøveløsladt for lige artet kriminalitet, bliver han fremstillet for gentagelsesvirkning.

 

Grundlovsforhør i Retten i Randers kl. 1130

Vi fremstiller i dag kl. 1130 en 34-årig mand fra Randers. Han er blevet genkendt som værende gerningsmand til et voldeligt overfald i nattelivet ifm. J-dag, hvor den forurettede pådrog sig en del skader.
Idet han også er kendt for lige artet kriminalitet og overfaldet grove natur, bliver han fremstillet i Grundlovsforhør.

Vi har for nuværende ikke yderligere til sagen.

 

***

Mistænkeligt dødsfald i Årslev

Omkring kl. 0830 lørdag morgen, blev Vagtcentralen kontakt i forbindelse med et mistænkeligt dødsfald nær adressen Silkeborgvej 790 i Årslev ved Brabrand.

Vi kan oplyse, at der er tale om en mand, som vi dog ikke endeligt har fået bekræftet identiteten på.

Vi kan heller ikke oplyse yderligere omkring omstændigheder, da vi stadig er i gang med at efterforske omstændighederne omkring dødsfaldet. Gerningsstedet er blevet afsøgt med hunde og vi har haft teknikere til at undersøge gerningsstedet.
Vi afventer blandt andet en obduktion, hvilket kan bistå med at klarlægge de faktiske forhold.

Vi har derfor ikke yderligere kommentarer til sagen.

 

***

Vigepligtsuheld på Århusvej nær Odder

Kl. 1322 blev der anmeldt et færdselsuheld på Århusvej ved krydset med Assedrupvej nær Odder.

På stedet var det sket en kollision mellem en personbil og en cyklist. Der skulle umiddelbart være tale om et vigepligtsuheld.

Ved patruljernes ankomst til stedet, stod det klart, at der var tale om en 79-årig mand, som var kommet cyklende ad Århusvej mod Odder og som var blevet ramt af en 32-årig mand som ligeledes var kørende i personbil i retning mod Odder.

Den 79-årige var blevet slemt tilskadekommen i forbindelse med ulykken og ligger pt. på Skejby Sygehus, hvor hans tilstand beskrives som stabil, men kritisk. Der kan ikke siges yderlige om tilstanden før om nogle dage.

Grundet sagens alvorlige karakter, blev der spærret kortvarigt på stedet og der blev tilkaldt bilinspektør.

Der er ikke sket sigtelse i sagen, som pt. stadig efterforskes.

 

***

Indbrud


Der er det seneste døgn anmeldt 1 indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds

På Trankær Mosevej i Tranbjerg J begået mellem den 07/11 kl. 15:30 og den 08/22 kl. 09:30.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

7. februar 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 7. februar 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

6. februar 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 6. februar 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

5. februar 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 5. februar 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.