Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

16. juli 2020 10:32

10 års fængsel for transport af amfetamin

Blot en måned efter at en 45-årig kvinde blev anholdt under en politiaktion i Randers-området, er hun blevet idømt 10 års ubetinget fængsel for at have transporteret mindst 10 kilo amfetamin, og for derudover i flere tilfælde at have købt og videresolgt knap to kilo amfetamin.

Særlig Efterforskning Vest

Foto: Østjyllands Politi

Særlig Efterforskning Vest, der efterforsker organiseret kriminalitet på tværs af Jylland og Fyn, fik under en efterforskning den 45-årige kvinde i kikkerten. Den 16. juni blev kvinden og flere andre sigtede anholdt under en koordineret politiaktion. Dagen efter blev kvinden sammen med en 44-årig mand og en 50-årig kvinde varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør.

Onsdag ved Retten i Randers tilstod kvinden, at hun tilbage i december 2019 transporterede mellem 10 og 15 kilo amfetamin fra en adresse i Østjylland til en parkeringsplads i Aarhus Nord, hvor amfetaminen blev overdraget til en mand. Hun tilstod også, at hun i perioden fra 31. marts til 23. maj havde købt og videresolgt i alt 1,8 kilo amfetamin.

Kvinden blev derudover dømt for at have begået et indbrud og et indbrudsforsøg i henholdsvis Ans og Fårvang den 15. juni.

Anklager i Særlig Efterforskning Vest, Jacob Gents, er tilfreds med den hurtige dom i sagen:

”Jeg er meget tilfreds med, at et solidt og effektivt stykke efterforskningsarbejde har ført til, at kvinden bare én måned efter anholdelsen har tilstået at have håndteret store mængder amfetamin, og nu er blevet idømt en lang fængselsstraf,” siger anklageren.

Den 45-årige modtog dommen og blev fortsat varetægtsfængslet efter domsafsigelsen.

 

**

 

Pressekontakt

Anklagerfuldmægtig i Særlig Efterforskning Vest, Jacob Gents, tlf. 4013 4208

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

27. marts 2026

Østjyllands Politi

To drenge idømt fængsel for knivoverfald på gymnasium

To 16-årige drenge er fredag blevet idømt hver ni måneders fængsel i forbindelse med et overfald på en 17-årig dreng i december sidste år. Overfaldet fandt sted på et gymnasium i Tilst. Den ene af drengene blev i forbindelse med retssagen også kendt skyldig i en episode vedrørende trusler med kniv på en ungdomsuddannelse i det nordlige Aarhus.

27. marts 2026

Østjyllands Politi

Året 2025 i Østjyllands Politi

Østjyllands Politi har nu offentliggjort sin virksomhedsberetning for 2025. Beretningen giver et indblik i et år præget af store opgaver, høj aktivitet og vigtige begivenheder - både lokalt og internationalt.

27. marts 2026

Østjyllands Politi

Efterlysning: Kender du ham? Mistænkt for vold under festugen i Aarhus

OPDATERET: Den mand, politiet efterlyste, er nu identificeret. Vi har fjernet signalement og billede, og vi anmoder alle, der har delt efterlysningen om at gøre det samme.