Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

14. juli 2022 14:55

14 årig pige afgået ved døden efter tragisk ulykke

En 14-årig pige fra København er torsdag eftermiddag afgået ved døden efter en tragisk ulykke i Tivoli Friheden i Aarhus. Pigens pårørende er underrettet.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Ulykken skete i forlystelsen Cobraen. En 13-årig dreng har desuden pådraget sig skader på den ene hånd. Drengens forældre er også underrettet.

Østjyllands Politi modtog kl. 12.50 en anmeldelse om, at en vogn sad fast i en forlystelse i Tivoli Friheden, hvorved flere personer var kommet i klemme.

Den nærmere årsag til ulykken og herunder dødsfaldet skal nu undersøges via bl.a. tekniske undersøgelser og vidneafhøringer på uheldsstedet. Der pågår pt. en massiv efterforskningsmæssig indsats i Tivoli Friheden.

Østjyllands Politi opfordrer på det kraftigste til, at man ikke deler billeder og videoer af ulykken på sociale medier eller andre steder. Har man materiale, som kan være relevant for politiets efterforskning, skal politiet kontaktes via 114.

Parken er tømt for gæster og pårørende og vidner er samlet i Tivoli Friheden, hvor de blandt andet får tilbudt psykologbistand.

Vidner, som har oplysninger om hændelsen, bedes kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

15. oktober 2026

Østjyllands Politi

19-årig mand anholdt - sigtet for to voldtægtsforsøg i Risskov

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag kl. 17.26 foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som formodes at stå bag to voldtægtsforsøg i Risskov i den nordlige del af Aarhus. Episoderne fandt sted i juli og september, og den 19-årige mand er blevet anholdt på baggrund af en omfattende efterforskning af sagerne.

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.

7. oktober 2026

Østjyllands Politi

32-årig mand idømt fængsel for bedrageri og åger

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet kendt skyldig i at have begået bedrageri og åger af særlig grov beskaffenhed mod en 41-årig mand, som han i 2024 indgik i et ægteskab med. Forbrydelsen fandt sted ved, at den 32-årige kort efter ægteskabets indgåelse udnyttede den 41-åriges personlige vanskeligheder og den vej igennem fik overdraget en stor del af den 41-åriges faste ejendom, som senere blev gjort til den 32-åriges særeje. Han blev idømt to års fængsel.