Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

2. februar 2024 12:59

15-årig tiltalt for drab på jævnaldrende

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har rejst tiltale mod en 15-årig dreng for drab, subsidiært for grov vold med døden til følge, ved at have stukket en jævnaldrende dreng i brystet med kniv. Episoden fandt sted den 26. november sidste år omkring kl. 17.45 på Stationsplads i Grenaa.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Søndag den 26. november kl. 17.46 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en ung mand var blevet stukket i maven med kniv på Stationsplads i Grenaa.

 

Flere patruljer blev hurtigt sendt til stedet, hvor episoden havde fundet sted. Ved politiets ankomst kort tid efter var den 15-årige i gang med at modtage akut behandling i en ambulance, men hans liv stod ikke til at redde.

 

Flere vidner havde overværet dele af episoden, og kl. 19.10 blev en 15-årig jævnaldrende dreng anholdt og sigtet for drabet. Han blev dagen efter, om mandagen den 27. november, fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers og efterfølgende varetægtsfængslet i surrogat på en ungdomsinstitution.

 

Nu – knap to måneder senere – er sagen både færdigefterforsket og vurderet juridisk i Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi, der har valgt at rejse tiltale mod den 15-årige gerningsmand.

 

”Der er tale om en meget alvorlig og ulykkelig sag, hvor en dreng er dræbt ved knivstik i brystet,” siger Jesper Rubow, specialanklager ved Anklagemyndigheden hos Østjyllands Politi.

 

Tiltalt for flere forhold

Foruden tiltalen for drab, subsidiært grov vold med døden til følge, er den 15-årige også jf. anklageskriftet tiltalt for forsøg på grov vold mod en anden 15-årig dreng.

 

Den tiltalte havde i forbindelse med samme episode på Stationsplads i Grenaa også forsøgt at stikke en anden 15-årige dreng med samme kniv, hvilket var mislykkedes, da han løb fra stedet og dermed ikke blev ramt.

 

Anklagemyndigheden nedlægger påstand om erstatning og konfiskation af den anvendte dolk, da den 15-årige gerningsmand også er tiltalt for at have overtrådt knivloven.

 

Sagen vil blive ført som en nævningesag ved Retten i Randers, medmindre den tiltalte i stedet ønsker sagen behandlet under medvirken af domsmænd.

 

Sagen afventer berammelse og anklagemyndigheden kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om berammelse af sagen.

 

Særligt til pressen:

For yderligere kommentarer til sagen kan medierne tage kontakt til Jesper Rubow, specialanklager ved Anklagemyndigheden hos Østjyllands Politi, på telefonnummer 29109656.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

15. maj 2025

Østjyllands Politi

Idømt udvisning og flere års fængsel for besiddelse af skydevåben i Randers

En 36-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt tre år og ni måneders fængsel for besiddelse af flere forskellige slags skydevåben, som blev opbevaret på en adresse i det nordøstlige Randers. Den 36-årige mand blev desuden idømt udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 12 år.

5. maj 2025

Østjyllands Politi

Gemte millioner og heroin i lejlighed: Idømt fængsel og udvisning

Under en ransagning i Brabrand sidste år fandt Østjyllands Politi 1,7 millioner kroner i kontanter og en mindre mængde heroin. Nu er en 56-årig vietnamesisk mand blevet idømt fem et halvt års fængsel og udvisning i sagen for at have solgt hård narkotika.

2. maj 2025

Østjyllands Politi

Fire mænd tiltalt for røverier og voldtægter mod prostituerede

Fire yngre mænd i alderen 19-20 år er af Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi blevet tiltalt for en lang række forhold af bl.a. røveri og voldtægt begået i forening mod flere kvinder, der alle har arbejdet som prostituerede på forskellige aarhusianske adresser. Der er afsat 17 retsdage i sagen, som vil blive ført som en nævningesag ved Retten i Aarhus.