Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

2. november 2020 09:45

19-årig mand ramt af skud - politiet søger vidner

Søndag kl. 22.25 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var blevet affyret flere skud mod en bil ved Circle K på Silkeborgvej i Brabrand.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

I bilen sad der to mænd på 17 og 19 år, den 17-årige blev ikke ramt, men den 19-årige blev ramt i armen og i låret. Han blev kørt til behandling på Aarhus Universitetshospital, hvor det kunne konstateres, at der ikke var tale om kritiske skader.

Østjyllands Politi har aftenen og natten igennem efterforsket skyderiet, men der er på nuværende tidspunkt ikke nogen anholdte i sagen. Politiet er fortsat i den tidlige fase af efterforskningen, og det kan ikke afvises, at skyderiet kan have relation til bandemiljøet i det vestlige Aarhus. Det er dog for tidligt endeligt at konkludere på motivet og persongalleriet.

 

Efterlyser cyklist 

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set gerningsmanden før, under eller efter skyderiet, der fandt sted umiddelbart før kl. 22.25. Gerningsmanden flygtede umiddelbart efter skyderiet til fods ad Silkeborgvej mod vest, hvor han passerede en cyklist, som politiet meget gerne vil i kontakt med. Cyklisten kørte ind mod byen, da gerningsmanden passerede vedkommende.

Gerningsmanden beskrives som:

 

  • Mand
  • 175-185 cm høj
  • Almindelig/spinkel af bygning
  • Var iført en mørk hættetrøje og en lys/grå farve på skulder/ryg, sorte joggingbukser og sorte sko samt mørk maskering foran ansigtet og mørkegrå handsker

Eventuelle vidner kan kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.

15. oktober 2026

Østjyllands Politi

19-årig mand anholdt - sigtet for to voldtægtsforsøg i Risskov

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag kl. 17.26 foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som formodes at stå bag to voldtægtsforsøg i Risskov i den nordlige del af Aarhus. Episoderne fandt sted i juli og september, og den 19-årige mand er blevet anholdt på baggrund af en omfattende efterforskning af sagerne.

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.