Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

17. september 2021 10:01

30-årig mand anholdt i blufærdighedssag fra Randers

Østjyllands Politi har fredag morgen anholdt en 30-årig mand, der mistænkes for at have antastet to børn i Randers NV tidligere på ugen.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Den 30-årige mand, der har bopæl i Nordjylland, vil fredag kl. 12.00 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han sigtes for forsøg på voldtægt af et barn under 12 år ved anden kønslig omgang end samleje ved tirsdag eftermiddag at have tilbudt en 9-årig dreng penge til gengæld for oralsex.

Det var tirsdag kl. ca. 14.30, at den 9-årige dreng blev opsøgt af en fremmed mand i en grøn bil, da han gik på Viborgvej tæt ved Overvænget i Randers NV. Drengen afviste mandens tilbud og skyndte sig at gå fra stedet. Da han kom hjem, fortalte han senere om episoden, og forældrene kontaktede politiet.

Onsdag formiddag kom der en ny anmeldelse om en mand i en grøn bil. En mor til en 8-årig pige kontaktede politiet og fortalte, at hendes datter tirsdag havde var kommet hjem fra skole og havde fortalt, at en mand i en grøn bil var kørt efter hende i langsom hastighed, da hun kom cyklende på Gl. Viborgvej ved Hornbæk lidt over kl. 14.00.

 

Omfattende efterforskning førte til anholdelse

Østjyllands Politi har foretaget en omfattende efterforskning af de to sager med blandt andet øget patruljering og gennemgang af en del videoovervågning fra området. Derudover har politiet fået en del brugbare henvendelser fra borgerne.

”Der er tale om en ganske alvorlig sag, der også har skabt en del utryghed i lokalområdet. Derfor har vi helt fra starten arbejdet meget intenst med at finde frem til, hvem der sad i den grønne bil. I den forbindelse har vi også fået stor hjælp fra borgerne, som jeg gerne vil benytte lejligheden til at kvittere for,” siger politiinspektør Brian Voss Olsen.

Den 30-årige mand blev anholdt fredag morgen kl. 07.00 på en adresse i Nordjylland.

 

**

 

Pressekontakt

Politiinspektør Brian Voss Olsen, telefon 5130 9214.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

7. oktober 2026

Østjyllands Politi

32-årig mand idømt fængsel for bedrageri og åger

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet kendt skyldig i at have begået bedrageri og åger af særlig grov beskaffenhed mod en 41-årig mand, som han i 2024 indgik i et ægteskab med. Forbrydelsen fandt sted ved, at den 32-årige kort efter ægteskabets indgåelse udnyttede den 41-åriges personlige vanskeligheder og den vej igennem fik overdraget en stor del af den 41-åriges faste ejendom, som senere blev gjort til den 32-åriges særeje. Han blev idømt to års fængsel.

7. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt flere års fængsel for trafikdrab på sovende kvinde

En 20-årig mand har ved Retten i Aarhus erkendt sig skyldig i en sag om trafikdrab, hvor en 64-årig kvinde i juni blev påkørt og afgik ved døden på en privat adresse i Tilst, mens hun lå og sov. Den 20-årige mand blev onsdag idømt fire års fængsel i sagen.

6. oktober 2026

Østjyllands Politi

Grundlovsforhør: 37-årig sigtet for sprængning i privat hjem i Vorre

Østjyllands Politi anholdt mandag en 37-årig mand som sigtes for forsøg på manddrab ved at have forårsaget en sprængning i et privat hjem i Vorre natten til den 15. september. Anklagemyndigheden fremstiller ham i dag i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.30. Ud over forsøg på manddrab sigtes han for anvendelse af eksplosivstoffer under særligt skærpende omstændigheder.