Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

1. februar 2022 13:13

Antallet af indbrud i private hjem halveret på tre år

Færre og færre østjyder oplever at komme hjem til et knust vindue, et gennemrodet hjem og stjålne værdier, for antallet af anmeldelser om indbrud har taget et gevaldigt dyk de seneste år.

statistik over antallet af indbrud i Østjylland

I 2021 fik Østjyllands Politi 1.462 anmeldelser fra borgere, der havde haft indbrud i deres hjem. Det er en nedgang på over 20 procent i forhold til året før, og en halvering af tallet fra 2018, hvor der blev registreret lidt over 3000 indbrud i private hjem.  

”Det er jo voldsomt ubehageligt og utrygt at blive udsat for indbrud, og derfor glæder det os, at der igen i 2021 skete et markant fald i antallet af anmeldelser, ” siger vicepolitiinspektør Camilla Nielsen. 

En stor del af faldet kan forklares med corona-epidemien, der har betydet, at mange flere borgere har været hjemme. Men det er ikke hele forklaringen, påpeger vicepolitiinspektøren. 

”Der er ingen tvivl om, at corona har haft meget stor betydning. Men faldet i antallet af indbrud begyndte før corona kom til, så der er også andre faktorer, der er i spil. Vi kan se, at flere borgere bruger nabohjælp, og mange har fået alarmer og er blevet bedre til at sikre deres hjem. Derudover har vi i politiet stort fokus på indsatsen mod indbrud både i forhold til forebyggelse og efterforskning, ” siger Camilla Nielsen.

 

Risiko for flere indbrud

Coronarestriktionerne ophører 1. februar, og det betyder også, at risikoen for at få ubudne gæster kan stige, fordi folk nu i endnu højere grad vil være hjemmefra en større del af dagen. 

”Nu hvor den almindelige hverdag så småt vender tilbage, og folk igen tager afsted på arbejde, så er det ekstra vigtigt, at man får lavet nogle aftaler med naboen, og holder godt øje med mistænkelige personer i nabolaget. Vi håber, at folk vil hjælpe os med at holde et vågent øje, og hvis man ser noget mistænkeligt, så ring til os med det samme, ” lyder rådet fra Camilla Nielsen. 

Indbrud i tal

Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds

 

2021: 1.462 (fald på 23,6 pct ift. 2020)
2020: 1.914
2019: 2.498
2018: 3.067

 

Aarhus

• 2021: 795
• 2020: 1169
• 2019: 1461
• 2018: 1898

 

Randers

2021: 329
2020: 339
2019: 445
2018: 448

Favrskov

2021: 133
2020: 128
2019: 177
2018: 244

Odder

2021: 41
2020: 53
2019: 81
2018: 96

Syddjurs

2021: 84
2020: 106
2019: 206
2018: 220

Norddjurs 

2021: 72
2020: 104
2019: 119
2018: 154

 

Samsø

• 2021: 5
• 2020: 7
• 2019: 9
• 2018: 5

 

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

26. maj 2026

Østjyllands Politi

Efterforsker forsøg på brandstiftelse i bygning

Østjyllands Politi modtog natten til tirsdag en anmeldelse om et indbrud i en bygning på Nørre Allé i Aarhus. Da betjentene kom ud på stedet, lugtede det kraftigt af benzin flere steder, og efter at have foretaget tekniske undersøgelser, efterforsker Østjyllands Politi nu sagen som et forsøg på forsætlig brandstiftelse.

22. maj 2026

Østjyllands Politi

Frifundet for drab - Dømt for grov vold

En 35-årig mand blev fredag ved Retten i Aarhus frifundet for drab, men idømt to år og seks måneders fængsel for grov vold i gentagelsestilfælde. Tiltalen var rejst i forbindelse med knivstikkeri begået i august 2025 i Jægergårdsgade, hvor en 37-årig mand pådrog sig alvorlige skader og afgik ved døden som følge heraf. Den 35-årige mand modtog dommen.

22. maj 2026

Østjyllands Politi

Syv års fængsel og opholdsforbud: Dømt for skud mod rockerklubhus

En 28-årig mand blev fredag idømt syv års ubetinget fængsel for at have deltaget i et skyderi mod Hells Angels' daværende klubhus i Randers sidste år. Den 28-årige, der på gerningstidspunktet havde relationer til bandegrupperingen LTF, blev desuden idømt forbud mod at opholde sig i Randers Kommune fem år efter, at han har afsonet dommen.