Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

11. juli 2023 09:52

Over 200 kilo lattergas beslaglagt i lejlighed – kvinde sigtet


Et godt tip ledte i weekenden Østjyllands Politi til en adresse i det nordlige Aarhus, hvor adskillige kasser med lattergasflasker blev beslaglagt. Den 19-årige kvinde, der bor på stedet, er blevet sigtet i sagen.

stor lattergaspatron

Fredag eftermiddag kørte en patrulje ud til lejligheden, hvor de traf den 19-årige beboer og tre personer, der var på besøg hos hende. 

Under den efterfølgende ransagning fandt betjentene en del uåbnede kasser med flasker med hver 640 gram lattergas. Den samlede opgørelse lød på 372 flasker lattergas og dermed omkring 238 kilo lattergas. 

Alle flaskerne blev beslaglagt, og den 19-årige er blevet sigtet efter loven om salg og markedsføring af lattergas, da det er politiets formodning, at lattergassen skulle videresælges. 

 

Formodes at skulle sælges videre

Den 1. juli 2023 trådte en ny lov i kraft, der betyder, at det er ulovligt at være i besiddelse af lattergas på offentlige steder uden et anerkendelsesværdigt formål. I dette tilfælde stod lattergassen i et privat hjem, og det er derfor ikke selve besiddelsen, som kvinden er sigtet for. 

”Når vi er oppe i så store mængder, så har vi en formodning om, at planen har været at sælge lattergassen videre, og det er ulovligt og kan koste en større bøde eller fængsel. Nu efterforsker vi sagen videre,” siger vicepolitiinspektør Martin Frank Rasmussen, der fortæller, at Østjyllands Politi holder nøje øje med både salg af lattergas og besiddelse af det på gadeplan. 

”Vores patruljer er opmærksomme på lattergas på gaden, og hvis vi ser nogen, der er i besiddelse af det uden et anerkendelsesværdigt formål, så bliver de sigtet med det samme,” slår vicepolitiinspektøren fast. 

Siden den 1. juli 2023 har Østjyllands Politi dog kun haft et enkelt tilfælde, hvor en person blev taget med lattergas på sig i det offentlige rum.  
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

13. august 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi har fået ny politidirektør

Frits Kjeldsen tiltrådte 1. august som ny politidirektør ved Østjyllands Politi. Den nye politidirektør kommer fra stillingen som politidirektør i Syd- og Sønderjyllands Politi og overtager for Kirsten Dyrman, som er gået på pension fra udgangen af juli.

11. august 2026

Østjyllands Politi

Idømt flere års fængsel for voldsomme røverier

I løbet af få dage i februar begik en 25-årig mand flere alvorlige røverier og røveriforsøg, hvor han truede og stak tilfældige borgere med kniv. Det lykkedes politiet at få ham og stoppet, og torsdag blev han ved Retten i Aarhus idømt fem års fængsel.

3. august 2026

Østjyllands Politi

To 16-årige og en 15-årig anholdt: Sigtet for forsøg på terrorisme

Østjyllands Politi anholdt mandag morgen i samarbejde med PET og Københavns Politi to 16-årige drenge og en 15-årig dreng, som blev sigtet for forsøg på terrorisme.