Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

23. september 2022 12:28

Brand i silo på Studstrupværket - røgen er ikke sundhedsskadelig

Torsdag udbrød der brand i en større mængde træpiller i en silo på Studstrupværket, der ligger ved Skødstrup.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Brandvæsnet har siden anmeldelsen været i gang med at få fjernet træpillerne, så man kan få slukket branden nederst i siloen. 
 
Branden giver en røg, der kan lugtes på lang afstand. Kemisk Beredskab fra Beredskabsstyrelsen har foretaget målinger af røggasserne, og Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at røgen på nuværende tidspunkt ikke udgør en sundhedsrisiko for beboerne i det berørte område. 
 
Føler du dig generet af røgen eller lugten, så luk døre og vinduer og sluk eventuelt for ventilationen. 
 
Føler man ubehag efter at have været i røgen, skal man kontakte egen læge eller vagtlægen. 
Kontakt kun politi eller alarmcentral ved sværere symptomer. 

 

Tidshorisont ukendt

Brandvæsnet har kontrol over branden, så den ikke breder sig, men det er et større arbejde at få fjernet de mange træpiller, og tidshorisonten for slukningsarbejdet er p.t. ukendt. 
 
Der vil løbende blive foretaget målinger af røgen, og myndighederne følger udviklingen.

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

29. maj 2026

Østjyllands Politi

Naboer lagde mærke til sort bil: Indbrudstyve fældet

To indbrudstyve blev onsdag idømt længere fængselsstraffe for en lang række indbrud flere steder i Jylland. Det var bl.a. vidneudsagn fra opmærksomme naboer, der ledte politiet på sporet af gerningsmændene.

26. maj 2026

Østjyllands Politi

Efterforsker forsøg på brandstiftelse i bygning

Østjyllands Politi modtog natten til tirsdag en anmeldelse om et indbrud i en bygning på Nørre Allé i Aarhus. Da betjentene kom ud på stedet, lugtede det kraftigt af benzin flere steder, og efter at have foretaget tekniske undersøgelser, efterforsker Østjyllands Politi nu sagen som et forsøg på forsætlig brandstiftelse.

22. maj 2026

Østjyllands Politi

Frifundet for drab - Dømt for grov vold

En 35-årig mand blev fredag ved Retten i Aarhus frifundet for drab, men idømt to år og seks måneders fængsel for grov vold i gentagelsestilfælde. Tiltalen var rejst i forbindelse med knivstikkeri begået i august 2025 i Jægergårdsgade, hvor en 37-årig mand pådrog sig alvorlige skader og afgik ved døden som følge heraf. Den 35-årige mand modtog dommen.