Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

19. november 2020 14:07

Demonstration i Aarhus lørdag kan give forstyrrelser i trafikken

Lørdag er der anmeldt en stor demonstration i Aarhus, der i den forbindelse får besøg af en del traktorer.

Demonstrationskort

Arrangørerne af demonstrationen har oplyst til Østjyllands Politi, at de forventer, at der kommer nogle hundrede traktorer til byen i løbet af lørdag formiddag. Det kan give forstyrrelser i trafikken, herunder for busserne og letbanen, og Østjyllands Politi opfordrer borgerne til at holde sig orienteret, inden man begiver sig ind til Aarhus.

 

Traktorernes ruter

Traktorerne kører ind mod midtbyen fra fire forskellige opsamlingssteder rundt om Aarhus. Det forventes, at traktorerne kører fra opsamlingsstederne kl. 10.00 og trafikken rundt om og ind mod Aarhus midtby forventes derfor at blive påvirket i tidsummet fra kl. 10.00 til kl. ca. 11.00. Traktorernes endestation bliver henholdsvis Sydhavnsgade ved Aarhus Havn og Molslinjens gamle færgeterminal.

Rute 1 – fra Odder til Sydhavnsgade

Ruten starter nord for Odder på Århusvej umiddelbart nord for Kragebækvej, og følger Århusvej (451), Oddervej (451), til venstre ad Strandvejen, til højre ad Sumatravej, til venstre ad Østhavnsvej, Sydhavnsgade.

Rute 2- fra Hørning til Sydhavnsgade

Ruten starter fra Blegindvej i Hørning, og følger Blegindvej mod øst, til venstre ad Gammel Horsensvej (433), Landevejen (433), Christian X Vej (433), Jyllands Allé, til højre ad Marselis Boulevard, via tunnel og til venstre ad Sydhavnsgade.

Rute 3 – fra Hammel til Molslinjens gamle færgeterminal

Ruten starter fra Viborgvej i Hammel, og følger Viborgvej (26), til venstre ad Hasle Ringvej (O2), til højre ad Randersvej, Bernhardt Jensens Boulevard, til højre ind på Molslinjens gamle færgeterminal.

Rute 4 – fra Aarhus Nord til Molslinjens gamle færgeterminal

Ruten starter fra Dusager, Aarhus N, og følger Dusager mod syd, til venstre ad Skejbygårdsvej, til højre ad Randersvej (505), Bernhardt Jensens Boulevard, til højre ind på Molslinjens gamle færgeterminal.

 

Traktorrute_demonstration 211120

 

Demonstrationsmarch til Musikparken

Selve demonstrationen begynder kl. 11.30 fra Molslinjens gamle færgeterminal og kl. 11.40 fra Sydhavnsgade, hvor deltagerne påbegynder deres demonstrationsmarch til Musikhusparken, hvor de forventes at ankomme senest kl. 12.00. Da der forventes mange mennesker, vil marchen formentlig påvirke trafikken i området.

 

Rute 1 – Sydhavnsgade til Musikhusparken

Sydhavnsgade, Mindet, Europaplads, Dynkarken, Sønder Allé, Frederiks Allé.

 

Rute 2 – Molslinjens gamle færgeterminal til Musikhusparken

Bernhardt Jensens Boulevard, langs Kystvejen øst for letbanen, Hack Kampmanns Plads, Dynkarken, Sønder Allé, Frederiks Allé.

 

Demonstrationsmarch_211120

 

Demonstrationen i Musikhusparken forventes at vare fra kl. 12.00 til kl. 14.00, herefter vil der være en demonstrationsmarch retur til traktorernes holdepladser på henholdsvis Sydhavnsgade og Molslinjens gamle færgeterminal, hvilket formentlig vil påvirke trafikken i tidsrummet fra ca. 14.00 til ca. 14.30.

 

Efterfølgende skal de mange traktorer forlade byen igen, men det sker løbende henover eftermiddagen og ikke ad faste ruter. Det kan dog fortsat påvirke trafikken, når de mange traktorer skal ud af byen igen.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.

7. oktober 2026

Østjyllands Politi

32-årig mand idømt fængsel for bedrageri og åger

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet kendt skyldig i at have begået bedrageri og åger af særlig grov beskaffenhed mod en 41-årig mand, som han i 2024 indgik i et ægteskab med. Forbrydelsen fandt sted ved, at den 32-årige kort efter ægteskabets indgåelse udnyttede den 41-åriges personlige vanskeligheder og den vej igennem fik overdraget en stor del af den 41-åriges faste ejendom, som senere blev gjort til den 32-åriges særeje. Han blev idømt to års fængsel.

7. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt flere års fængsel for trafikdrab på sovende kvinde

En 20-årig mand har ved Retten i Aarhus erkendt sig skyldig i en sag om trafikdrab, hvor en 64-årig kvinde i juni blev påkørt og afgik ved døden på en privat adresse i Tilst, mens hun lå og sov. Den 20-årige mand blev onsdag idømt fire års fængsel i sagen.