Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

4. september 2019 09:54

Digitale dage i Aarhus

Mød Aarhus Kommune og Østjyllands Politi til en snak om digital tryghed og deltag i en quiz om sikker færdsel på nettet

Sikker på nettet

Aarhus Kommune og Østjyllands Politi arbejder tæt sammen om at skabe tryghed i Aarhus. Det sker blandt andet via det strategiske samarbejde ”Tryg i Aarhus”, hvor digital tryghed er et af de fælles indsatsområder.

 

I forbindelse med Aarhus Festuge sætter Aarhus Kommune og Østjyllands Politi fokus på digital tryghed og gennemfører i den anledning flere arrangementer.  

 

Quiz og gode råd

Fra den 3. til den 7. september holder den mobile politistation på Store Torv. Her kan borgerne hver eftermiddag få en snak med betjentene, få gode råd til at færdes i det digitale univers og deltage i en quiz om sikkerhed på nettet.

Torsdag d. 5. september kl. 17 vil borgerne få mulighed for at få en snak om digital tryghed med politidirektøren og kommunens direktør for sociale forhold og beskæftigelse, Erik Kaastrup-Hansen, der ser frem til de digitale dage i Aarhus.

”Brugen af Nettet er en del af vores hverdag – og lige som vi skal huske, hvordan man færdes sikkert i trafikken, er det også vigtigt at vide, hvordan man bedst muligt passer på sig selv og sine personlige oplysninger i cybertrafikken. Jeg ser frem til at snakke om digital sikkerhed med borgerne," siger han

 

Flere anmeldelser

Der er god grund til at lave en fælles indsats vedrørende digital tryghed. Det viser de seneste års kriminalitetsstatistikker. Her fremgår det, at kriminaliteten i Danmark på stort set alle områder er faldende med undtagelse af økonomisk og IT-relateret kriminalitet, hvor der har været en markant stigning i antallet af anmeldelser i de senere år.

”Kriminaliteten foregår i stigende grad på nettet. Men med nogle få og enkle huskeregler kan alle blive mere modstandsdygtige for eksempel over for falske mails og sms’er, og det er det, vi gerne vil tale med borgerne om, siger politidirektør Helle Kyndesen.

"Tryg i Aarhus" er Aarhus Kommune og Østjyllands Politis fælles tryghedsstrategi. Gennem tæt samarbejde er målet at øge trygheden for alle borgere i kommunen uanset alder og bopæl.

 

Pressekontakt:

Yderligere oplysninger om arrangementet kan fås hos vicepolitiinspektør Gert Bisgaard, Østjyllands Politi, på telefon 3045 7635 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

30. maj 2025

Østjyllands Politi

Fire mænd fængslet i sag om røveri i aarhusiansk urbutik

Torsdag kl. 13.00 blev fire mænd i alderen 27-62 år fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, sigtet for at have været medvirkende til et røveri mod en urbutik i det centrale Aarhus. De blev alle varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger frem til onsdag d. 25. juni.

27. maj 2025

Østjyllands Politi

Kvinde fundet død på Djursland - mand anholdt

En 24-årig kvinde er mandag aften blevet fundet død på en adresse uden for Grenaa. Østjyllands Politi har foretaget anholdelse af en 28-årig mand, som tirsdag kl. 17.00 vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han er sigtet for drab.

26. maj 2025

Østjyllands Politi

To personer anholdt i drabssag fra Harlev J

Østjyllands Politi har mandag formiddag foretaget anholdelser af to personer i en sag, hvor en 26-årig mand tidligere på året blev fundet dræbt i en kloak i Harlev J. De to anholdte er en 41-årig mand og en 30-årig kvinde, som begge er sigtet for drab.