Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

2. marts 2025 16:49

Dødsfald bliver efterforsket som drab - politiet efterlyser vidner

Den mand, der fredag eftermiddag blev fundet afgået ved døden i en kloak i Harlev J, var en 26-årig polsk statsborger med seneste kendte adresse i Randers, hvor hans primære færden også har været. De pårørende er nu underrettet om hans død, som Østjyllands Politi efterforsket som et drab.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Østjyllands Politi har indledt en drabsefterforskning i forbindelse med fundet af en afdød 26-årig mand. Den 26-årige mand blev fundet fredag eftermiddag omkring kl. 16.30 i en kloak i forbindelse med et kloakarbejde ved Edelhoffvej i Harlev J.

 

”Vi har endnu ikke kunne fastslå en dødsårsag, men vi efterforsker mandens død som en drabssag. Der er en række mistænkelige omstændigheder, som samlet set gør, at vi mener, der kan være tale om en kriminel handling,” siger fg. vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard fra Østjyllands Politi.

 

Han tilføjer:

 

”Den 26-årige mand blev fundet i en kloak langt fra sin kendte bopæl, og der er umiddelbart intet, der for nuværende peger i retning af en ulykke eller et dødsfald, som er opstået ved, at han kan have gjort det selv,” siger han.

 

Fortsat stor efterforskning forude

Østjyllands Politi efterforsker fortsat bredt, og der er fortsat en del undersøgelser, der skal foretages, før politiet kan sige noget nærmere om en evt. dødsårsag eller forudgående forløb op til den 26-årige mands død.

 

”Da vi fik identificeret den afdøde person, som fredag eftermiddag blev vundet i kloakken, gav det os nogle nye muligheder i efterforskningen, og dem er vi i fuld gang med at benytte os af. Vi kigger naturligvis på den 26-årige mands færden i den seneste tid, og så er der også fortsat en række tekniske undersøgelser og afhøringer, vi skal have foretaget og have svar på,” siger fg. vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard fra Østjyllands Politi.

 

Den 26-årige har ikke været efterlyst eller været meldt savnet hos politiet, og det er stadig uvist, hvordan han er død, og præcist hvor længe han har ligget i kloakken i Harlev.

 

Vidner efterlyses med evt. kendskab til mistænkelig adfærd ved vandbassin

Via efterforskningen har Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt fundet indikationer på, at den afdøde mand blev placeret i kloakken om aften den 6. februar 2025 eller i dagene op til.

 

Derfor søger politiet også vidner, som kan have set noget mistænkeligt ved eller omkring afvandingsbassinet, der ligger parallelt med Stillingvej i Harlev, den 6. februar eller i dagene op til. Vandbassinet ligger nord for Edelhoffvej.

 

”Der er rigtig mange ubesvarede spørgsmål, og derfor er det stadig begrænset, hvad vi kan og vil fortælle om i sagen foruden de seneste nye oplysninger. Vi har et stort efterforskningsarbejde foran os, og det kommer til at tage tid, før vi får sagen helt belyst,” lyder det fra vicepolitiinspektøren.

 

Hvis man har viden om sagen eller brugbare informationer med relevans for politiet, skal man ringe til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

 

Politiet og andre myndigheder arbejder fortsat i området omkring det sted, hvor den 26-årige afdøde mand fredag eftermiddag blev fundet. Det er uvist, hvor længe dette arbejde vil pågå.

 

Af hensyn til den videre efterforskning ønsker Østjyllands Politi ikke at oplyse yderligere detaljer i sagen på nuværende tidspunkt.

 

Særligt til pressen:

For evt. yderligere kommentar eller ønsker om tv- eller radio-interview, kan vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard i løbet af søndagen kontaktes på telefonnummer 2558 3277.

 

For øvrige spørgsmål til sagen og henvendelser fremover, henviser Østjyllands Politi til Kommunikationsafdelingen.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

13. april 2025

Østjyllands Politi

Efterlyst for voldsomt overfald: Ved du, hvor han er?

Østjyllands Politi efterlyser 32-årige Noah Turkmani, der er mistænkt for at stå bag et overfald udenfor i Bispehaven den 1. marts i år, hvor en jævnaldrende mand blev stukket med kniv.

10. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi slår fast: Vi har ingen beløbsgrænse for, hvornår vi efterforsker sager

På baggrund af artikler og indslag fra DR har der desværre bredt sig en misforståelse i offentligheden om, at Østjyllands Politi ikke efterforsker økonomisk svindel, hvis beløbet, der er snydt for, er under 500.000 kroner.

10. april 2025

Østjyllands Politi

Vidner søges: Piger udsat for blufærdighedskrænkelse

Østjyllands Politi søger vidner i en sag, hvor to mindreårige piger blev udsat for blufærdighedskrænkelse på en legeplads på Janesvej ved Toveshøj i Brabrand i søndags.