Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

27. maj 2020 11:00

29-årig mand dømt for dræbe sin mor og morfar

En 29-årig mand fra Højbjerg er ved Retten i Aarhus blevet idømt anbringelse uden længstetid for i april sidste år at have dræbt sin mor og morfar på en adresse i Sabro.

Retten i Aarhus fra vejen forfra

Foto: Østjyllands Politi

Om aftenen den 24. april kørte den 29-årige til sin 92-årige morfars hjem i Sabro, hvor hans 61-årige mor var på besøg. På stedet fandt han en økse og en kniv. 

Inde i boligen overfaldt den 29-årige både moren og morfaren og dræbte dem med flere slag med øksen og stik med kniven. En sosu-hjælper ankom kort efter til stedet, da han var blevet tilkaldt via den 92-åriges alarm til hjemmeplejen. Da han gennem vinduet så en blodig økse ligge på gulvet, alarmerede han politiet. 

Kort efter anholdt en patrulje den 29-årige, der gik rundt i nærheden af morfarens hjem. Han havde blod fra ofrene på sig og virkede forvirret og usammenhængende. 

 

Ikke egnet til fængselsstraf

Han blev efterfølgende varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, og i den mentalerklæring, der blev foretaget efterfølgende, konkluderer Retslægerådet, at den 29-årige er sindssyg og dermed ikke egnet til en fængselsstraf. 

”Den 29-årige havde intet rationelt motiv til de meget voldsomme drab, han begik, og han husker kun brudstykker af episoden. Retslægerådet vurderer, at der er risiko for, at han kan begå lignende kriminalitet igen, så jeg er tilfreds med, at han fik en anbringelsesdom uden længstetid, ” siger senioranklager Birgitte Ernst. 

Den 29-årige erkendte forholdet i retten. 

Pressekontakt

Birgitte Ernst, senioranklager, tlf. 2977 9330 


Om anbringelsesdom

Ved en anbringelsesdom bliver den dømte tvangsanbragt på en psykiatrisk institution eller afdeling, hvor der er konstant overvågning af vedkommende. Det er en læge, der vurderer hvilken behandling den dømte skal have. Anbringelsen er uden længstetid, og den kan kun ændres eller ophæves af retten. 

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

30. maj 2025

Østjyllands Politi

Fire mænd fængslet i sag om røveri i aarhusiansk urbutik

Torsdag kl. 13.00 blev fire mænd i alderen 27-62 år fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, sigtet for at have været medvirkende til et røveri mod en urbutik i det centrale Aarhus. De blev alle varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger frem til onsdag d. 25. juni.

27. maj 2025

Østjyllands Politi

Kvinde fundet død på Djursland - mand anholdt

En 24-årig kvinde er mandag aften blevet fundet død på en adresse uden for Grenaa. Østjyllands Politi har foretaget anholdelse af en 28-årig mand, som tirsdag kl. 17.00 vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han er sigtet for drab.

26. maj 2025

Østjyllands Politi

To personer anholdt i drabssag fra Harlev J

Østjyllands Politi har mandag formiddag foretaget anholdelser af to personer i en sag, hvor en 26-årig mand tidligere på året blev fundet dræbt i en kloak i Harlev J. De to anholdte er en 41-årig mand og en 30-årig kvinde, som begge er sigtet for drab.