Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

19. december 2018 15:35

22-årig mand idømt fængsel efter forsøg på indbrud i elektronikbutikker


En 22-årig mand fra Slagelse skal sidde fængslet i et år og ni måneder, efter han i september forsøgte at begå indbrud i to Elgiganten-butikker.

Retten i Aarhus fra vejen forfra

Foto: Østjyllands Politi

 

Østjyllands Politi blev natten til den 5. september kl. 1.30 kaldt til Elgiganten på Anelystparken i Tilst, da der var gået en alarm, fordi nogen havde rykket ved et overvågningskamera, så det pegede op i luften. 

På stedet traf betjentene to personer, og det lykkedes en hundepatrulje at anholde en 22-årig mand, der gemte sig i en busk. Den 22-årige, der nu er dømt, nåede at køre væk i en jeep foran betjentene.

 

Under flugten måtte en betjent springe væk, da jeepen kom kørende direkte imod ham. Senere blev jeepen fundet forladt i Brabrand. 

Ud fra overvågning og DNA-spor lykkedes det Østjyllands Politi at finde frem til den jeepkørende 22-årige gerningsmand, der blev anholdt i november. Derudover kunne efterforskerne koble de to mænd til et andet forsøg på indbrud i en Elgiganten-butik i Slagelse. 

 

Fik konfiskeret jeepen

Den 22-årige erkendte i Retten i Aarhus begge forsøg på indbrud, ligesom han erkendte at have været ved at køre betjenten ned under sin flugt. Han blev dømt for forsøg på indbrud af særlig grov beskaffenhed og for vold mod politiet. 

Derudover blev han dømt for at have kørt uden førerret, da han var frakendt kørekortet. 

Dommen på et år og ni måneder indeholdt også noget reststraf fra en tidligere sag. Den 22-årige mistede også sin jeep, som blev konfiskeret. 

"Jeg er meget tilfreds med dommen, der viser, at det er en grov sag, selv om indbruddene nåede at blive forpurret af politiet. Samtidig hæfter jeg mig ved, at har retten også konfiskeret den bil, som blev anvendt ved begge indbrudsforsøg," siger senioranklager Jakob Beyer. 

Den 22-årige erkendte alle forhold og ankede ikke dommen. 

Pressekontakt

Senioranklager Jakob Beyer, tlf. 5124 3641

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

27. marts 2026

Østjyllands Politi

To drenge idømt fængsel for knivoverfald på gymnasium

To 16-årige drenge er fredag blevet idømt hver ni måneders fængsel i forbindelse med et overfald på en 17-årig dreng i december sidste år. Overfaldet fandt sted på et gymnasium i Tilst. Den ene af drengene blev i forbindelse med retssagen også kendt skyldig i en episode vedrørende trusler med kniv på en ungdomsuddannelse i det nordlige Aarhus.

27. marts 2026

Østjyllands Politi

Året 2025 i Østjyllands Politi

Østjyllands Politi har nu offentliggjort sin virksomhedsberetning for 2025. Beretningen giver et indblik i et år præget af store opgaver, høj aktivitet og vigtige begivenheder - både lokalt og internationalt.

27. marts 2026

Østjyllands Politi

Efterlysning: Kender du ham? Mistænkt for vold under festugen i Aarhus

OPDATERET: Den mand, politiet efterlyste, er nu identificeret. Vi har fjernet signalement og billede, og vi anmoder alle, der har delt efterlysningen om at gøre det samme.