Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

2. januar 2020 16:10

Efterlysning i forbindelse med eftersættelse på Djursland

Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med flere personer, der blev involveret i en eftersættelse på Djursland torsdag eftermiddag.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

En lokalbetjent fra Rønde blev torsdag kl. 12.37 opmærksom på en bil på Parkvej i Mørke, og han ønskede at tale med føreren af bilen, som han mistænkte for at være narkopåvirket. Føreren af bilen ønskede dog ikke at tale med politiet og forsøgte at stikke af fra stedet.

I den forbindelse påkørte føreren en sort Ford Focus Stationcar (formentlig årgang 1999-ca. 2005), da han kørte frem for ubetinget vigepligt ved Ebeltoftvej. Østjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med føreren/ejeren af denne bil.

Lokalbetjenten tilkaldte assistance fra øvrige patruljer og fortsatte eftersættelsen i retning mod Rønde. I Rønde kørte bilen fra Ceresvej ud på Hovedgaden, hvor føreren kørte frem for ubetinget vigepligt og foretog et højresving. I samme øjeblik kom en grøn skraldebil kørende, og føreren af skraldebilen bremsede hårdt op og undgik med nød og næppe at påkøre bilen. Østjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med føreren af den grønne skraldebil.

 

Flere tæt på at blive påkørt

Føreren fortsatte ad Hovedgaden og ville dreje til venstre lige før Danmission Genbrug, men ramte ved siden af og kørte i stedet ind i en mur. Lokalbetjenten kørte herefter op på siden af bilen og ville anholde føreren, der dog fik sat bilen i bakgear og bakkede ind i en Suzuki, der kom kørende på Hovedgaden, og også var tæt på at bakke ind i hvad der formodes at være den samme skraldebil, der kort forinden havde udgået en kollision.

Herefter satte føreren atter bilen i gear og fortsatte, ifølge vidner på stedet, imod færdselsretningen og op på fortovet, hvor han, ifølge vidnerne, var tæt på at påkøre flere personer, herunder to ældre kvinder. Politi vil meget gerne i kontakt med alle de personer, der var tæt på at blive ramt.

Kort efter blev bilen bragt til standsning på Birkvej i Rønde, hvor de to personer i bilen blev anholdt. Der er tale om to mænd på 22 og 25 år fra lokalområdet.

Østjyllands Politi har allerede været i kontakt med flere vidner og med kvinden, der kørte i Suzuki’en, men politiet vil meget gerne i kontakt med de øvrige personer beskrevet ovenfor.

Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

27. marts 2026

Østjyllands Politi

To drenge idømt fængsel for knivoverfald på gymnasium

To 16-årige drenge er fredag blevet idømt hver ni måneders fængsel i forbindelse med et overfald på en 17-årig dreng i december sidste år. Overfaldet fandt sted på et gymnasium i Tilst. Den ene af drengene blev i forbindelse med retssagen også kendt skyldig i en episode vedrørende trusler med kniv på en ungdomsuddannelse i det nordlige Aarhus.

27. marts 2026

Østjyllands Politi

Året 2025 i Østjyllands Politi

Østjyllands Politi har nu offentliggjort sin virksomhedsberetning for 2025. Beretningen giver et indblik i et år præget af store opgaver, høj aktivitet og vigtige begivenheder - både lokalt og internationalt.

27. marts 2026

Østjyllands Politi

Efterlysning: Kender du ham? Mistænkt for vold under festugen i Aarhus

OPDATERET: Den mand, politiet efterlyste, er nu identificeret. Vi har fjernet signalement og billede, og vi anmoder alle, der har delt efterlysningen om at gøre det samme.