Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

29. marts 2019 13:57

Fem eritreanske atleter forsvundet i Aarhus

I forbindelse med VM Cross 2019, der afholdes i Aarhus denne weekend, er Østjyllands Politi af Dansk Atletikforbund blevet gjort opmærksom på, at fem personer fra den eritreanske delegation har forladt arrangementet.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

De fem atleter har i løbet af torsdagen forladt deres hotelværelser, og det vides pt. ikke, hvor de befinder sig. De har ikke deres pas med sig, da de er i delegationens besiddelse. Personerne har et visum, der gælder så længe arrangementet varer, og de har derfor pt. lovligt ophold i Danmark.

Østjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med de fem forsvundne personer. Såfremt man støder på dem, må man meget gerne kontakte politiet på telefon 114.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

30. maj 2025

Østjyllands Politi

Fire mænd fængslet i sag om røveri i aarhusiansk urbutik

Torsdag kl. 13.00 blev fire mænd i alderen 27-62 år fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, sigtet for at have været medvirkende til et røveri mod en urbutik i det centrale Aarhus. De blev alle varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger frem til onsdag d. 25. juni.

27. maj 2025

Østjyllands Politi

Kvinde fundet død på Djursland - mand anholdt

En 24-årig kvinde er mandag aften blevet fundet død på en adresse uden for Grenaa. Østjyllands Politi har foretaget anholdelse af en 28-årig mand, som tirsdag kl. 17.00 vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han er sigtet for drab.

26. maj 2025

Østjyllands Politi

To personer anholdt i drabssag fra Harlev J

Østjyllands Politi har mandag formiddag foretaget anholdelser af to personer i en sag, hvor en 26-årig mand tidligere på året blev fundet dræbt i en kloak i Harlev J. De to anholdte er en 41-årig mand og en 30-årig kvinde, som begge er sigtet for drab.