Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

14. januar 2020 14:25

Fem unge mænd dømt for voldelige overfald

Fem mænd i alderen 16 til 19 år er tirsdag eftermiddag blevet idømt straffe på mellem ½ år og 1½ års fængsel blandt andet for et knivoverfald på en 17-årig mand ved Aarhus Købmandsskole i Risskov den 26. august 2019.

Retten i Aarhus fra vejen og siden

Foto: Østjyllands Politi

De fem unge mænd var tiltalt for i dagene op til den 26. august at have forberedt og planlagt overfaldet på den 17-årige dreng, som de opsøgte på et grønt område ved Aarhus Købmandsskole, hvor han studerer. Her blev den 17-årige sprøjtet i ansigtet med peberspray, slået og sparket og stukket flere gange med kniv i ryggen og på hoften.

De blev alle kendt skyldige i at have været med til at planlægge og deltage i overfaldet. Den yngste af dem, en 16-årig dreng, fik den mildeste straf på seks måneder fængsel, heraf tre måneder betinget, da retten ikke mente, at han havde været klar over, at de andre havde medbragt kniv. Han blev derfor kun dømt for den milde voldsparagraf og blev efterfølgende løsladt, da han har udstået sin straf i forbindelse med sin varetægtsfængsling.

 

Røveri og grov vold

Tre mænd på 19 år blev idømt et år og tre måneders fængsel, mens den sidste mand på 18 år fik den hårdeste straf på et år og seks måneders fængsel. De fire mænd var, foruden overfaldet ved Aarhus Købmandsskole, tiltalt for røveri og grov vold på Jens Otto Krags Plads i Randers den 4. maj 2019.

Her truede de en 17-årig dreng til at aflevere sin jakke og sit ur, hvorefter de slog og sparkede ham flere gange i ansigtet og på kroppen og sprøjtede peberspray i ansigtet på ham. De var også alle fire tiltalt for at have truet den 17-årige på livet, men det var dog kun den 18-årige, der blev fundet skyldig i det forhold.

Retten besluttede, at alle fire mænd, der har siddet varetægtsfængslet siden august, fortsat skal være varetægtsfængslet efter dom. Den kendelse kærede de alle til landsretten.

”Der er tale om voldsom og grov kriminalitet begået af relativt unge mænd. Derfor er jeg tilfreds med domsfældelsen og straffens længde,” siger senioranklager Jakob Beyer.

Alle fem tiltalte modtog dommen.

 

**

 

Pressekontakt

Senioranklager Jakob Beyer, telefon 5124 3641

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

30. maj 2025

Østjyllands Politi

Fire mænd fængslet i sag om røveri i aarhusiansk urbutik

Torsdag kl. 13.00 blev fire mænd i alderen 27-62 år fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, sigtet for at have været medvirkende til et røveri mod en urbutik i det centrale Aarhus. De blev alle varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger frem til onsdag d. 25. juni.

27. maj 2025

Østjyllands Politi

Kvinde fundet død på Djursland - mand anholdt

En 24-årig kvinde er mandag aften blevet fundet død på en adresse uden for Grenaa. Østjyllands Politi har foretaget anholdelse af en 28-årig mand, som tirsdag kl. 17.00 vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han er sigtet for drab.

26. maj 2025

Østjyllands Politi

To personer anholdt i drabssag fra Harlev J

Østjyllands Politi har mandag formiddag foretaget anholdelser af to personer i en sag, hvor en 26-årig mand tidligere på året blev fundet dræbt i en kloak i Harlev J. De to anholdte er en 41-årig mand og en 30-årig kvinde, som begge er sigtet for drab.