Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

26. august 2019 16:21

Dreng stukket med kniv – fire mænd anholdt

Østjyllands Politi fik mandag kl. 13.14 en anmeldelse om, at en 17-årig dreng var blevet overfaldet og stukket ned med kniv foran Aarhus Handelsgymnasium på Vejlby Centervej i Risskov.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Ifølge vidner på stedet var det en gruppe unge mænd iklædt hættetrøjer, som begik overfaldet, der fandt sted omkring skolens parkeringsplads. Den 17-årige, der er elev på skolen, har fået flere knivstik forskellige steder på kroppen men er uden for livsfare. 

Omkring klokken 14.00 anholdt Østjyllands Politi fire mænd, som sad i en bybus på Viby Ringvej i Aarhus i Viby. Mændene, der er i alderen 18-19 år, er foreløbigt sigtet for grov vold. 

Den foreløbige efterforskning peger på, at det formentligt er en intern strid, der ligger til grund for overfaldet, og at episoden ikke er banderelateret på nogen måde. Østjyllands Politi er nu ved at efterforske sagen nærmere – også om der eventuelt er flere gerningsmænd til overfaldet. Det vil senere blive vurderet, hvor vidt de fire mænd skal fremstilles i grundlovsforhør i løbet af tirsdag. 


Af hensyn til den videre efterforskning ønsker Østjyllands Politi ikke at oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt. 

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.