Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

7. oktober 2024 15:28

Idømt fængsel for knivstikkeri i Bazar Vest

En 18-årig ung mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt seks måneders fængsel for i slutningen af juli at have overfaldet og stukket en 14-årig dreng i låret med kniv. Overfaldet fandt sted i indkøbscenteret Bazar Vest, og den 18-årige fik ved Retten i Aarhus også en advarsel om udvisning.

Retten i Aarhus gulvtæppe logo

Foto: Østjyllands Politi

Fredag eftermiddag den 26. juli modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en person var blevet overfaldet og stukket med kniv i indkøbscenteret Bazar Vest, der ligger på Edwin Rahrs Vej i Brabrand i det vestlige Aarhus.

 

Anmeldelsen kom kl. 15.05, og flere patruljer og redningsfolk blev straks sendt til stedet. Ved myndighedernes ankomst var gerningsmanden forsvundet, men vidner havde set ham forlade gerningsstedet i et køretøj med nogle øvrige yngre mænd, hvilket også blev bekræftet via videoovervågning.

 

Det pågældende køretøj, som gerningsmanden var flygtet i, blev kort tid efter udfundet af politiet ved en adresse i det nordlige Aarhus, hvorefter gerningsmanden kl. 16.29 blev anholdt i en nærtliggende lejlighed.

 

Han blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i sagen.

 

Den 18-årige mand har siddet varetægtsfængslet frem mod sin dom på seks måneders fængsel, hvor han ved Retten i Aarhus blev kendt skyldig i grov vold og besiddelse af kniv og fik en advarsel om udvisning. Han forblev varetægtsfængslet efter dom.

 

”Jeg hæfter mig ved, at retten var enig med Anklagemyndigheden i, at der var tale om et groft overfald, som fandt sted i det offentlige rum, hvorfor den 18-årige også har og fortsat skal sidde varetægtsfængsling i sagen, indtil han kan påbegynde afsoning af sin dom for forbrydelsen,” siger specialanklager fra Østjyllands Politi Jakob Beyer.

 

Den 14-årige dreng, som var blevet stukket med kniv, blev kørt med ambulance til hospitalet for at modtage behandling. Han var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade og havde modtaget førstehjælp på stedet fra nogle vidner.

 

Den 18-årige udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen til landsretten.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

30. april 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for vold og trusler mod samlever

Ved Retten i Aarhus er en 38-årig mand blevet idømt halvandet års fængsel for gennem en længere årrække at have udsat en tidligere samlever for gentagen vold, psykisk vold og trusler. Han nægter sig skyldig og har udbedt sig betænkningstid i forhold til at anke dommen til landsretten.

29. april 2026

Østjyllands Politi

Drabsforsøg på togperron: 42-årig mand idømt fængsel

En 42-årig mand er onsdag ved Retten i Aarhus blevet idømt seks års fængsel i en sag om et drabsforsøg begået ved togperronen på Aarhus Hovedbanegård. Episoden fandt sted i maj sidste år, hvor en 24-årig mand blev stukket i halsen med kniv og var i livsfare. Den 42-årige nægter sig skyldig og har anket dommen til landsretten.

28. april 2026

Østjyllands Politi

Fældet af DNA: 50-årig mand kendt skyldig i flere år gammel voldtægtssag

En 50-årig mand er ved Retten i Randers blevet kendt skyldig i en sag fra 2015, hvor en dengang 89-årig kvinde blev udsat for voldtægt i forbindelse med et groft overfald ved sin bopæl i Over Fussing nær Randers. Gerningsmanden blev anholdt sidste år på baggrund af såkaldt slægtsskabssøgning på tidligere sikrede DNA-spor fra sagen. Han nægter sig skyldig og har anket dommen til landsretten.