Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

12. juli 2019 11:52

Anholdt med pistol i bilen – dømt til flere års fængsel

En 33-årig mand fra Randers blev fredag i Retten i Randers idømt fængsel i tre år og ti måneder for at have været i besiddelse af en pistol og ammunition på et offentligt sted under særligt skærpende omstændigheder.

Retten i Randers udefra forfra

Foto: Østjyllands Politi

Han blev anholdt en tidlig morgen den 4. januar i år, mens han var ved at skifte hjul på sin bil, der holdt parkeret på Mariagervej i Randers.  En patrulje opdagede tilfældigvis den 33-årige, som var eftersøgt, da han manglede at afsone tre måneders fængsel. Betjentene anholdt derfor manden, og da han er kendt for flere tyveriforhold, valgte de også at ransage bilen. I den fandt de en taske med en pistol og ni skarpe patroner. 

I retten erkendte den 33-årige, at det var hans pistol, og i dommen lagde retten vægt på, at han også tidligere var dømt for et lignende forhold. Oveni dommen for besiddelsen af skydevåben blev den 33-årige også dømt for en lang række tyverier, indbrud og færdselsforseelser. Over 50 forhold blev det til. 

Senioranklager Jakob Beyer er tilfreds med dommen. 

”Dommen viser, at der bliver slået hårdt ned på besiddelse af skydevåben på offentlige steder, og det er klart, at dommen bliver ekstra streng, når der er tale om et gentagelsestilfælde,” siger Jakob Beyer. 

Den 33-årige erkendte sin skyld og modtog dommen. 

 

Pressekontakt

Senioranklager Jakob Beyer, tlf. 5124 3641 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

27. marts 2026

Østjyllands Politi

To drenge idømt fængsel for knivoverfald på gymnasium

To 16-årige drenge er fredag blevet idømt hver ni måneders fængsel i forbindelse med et overfald på en 17-årig dreng i december sidste år. Overfaldet fandt sted på et gymnasium i Tilst. Den ene af drengene blev i forbindelse med retssagen også kendt skyldig i en episode vedrørende trusler med kniv på en ungdomsuddannelse i det nordlige Aarhus.

27. marts 2026

Østjyllands Politi

Året 2025 i Østjyllands Politi

Østjyllands Politi har nu offentliggjort sin virksomhedsberetning for 2025. Beretningen giver et indblik i et år præget af store opgaver, høj aktivitet og vigtige begivenheder - både lokalt og internationalt.

27. marts 2026

Østjyllands Politi

Efterlysning: Kender du ham? Mistænkt for vold under festugen i Aarhus

OPDATERET: Den mand, politiet efterlyste, er nu identificeret. Vi har fjernet signalement og billede, og vi anmoder alle, der har delt efterlysningen om at gøre det samme.