Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

3. marts 2021 10:15

Illegal cigaretfabrik afsløret i Danmark

Særlig Efterforskning Vest slog tirsdag til mod en illegal cigaretfabrik i Vamdrup i Sydjylland, hvor 13 personer blev anholdt.

Særlig Efterforskning Vest

Foto: Østjyllands Politi

Som et led i den målrettede efterforskning af organiseret og grænseoverskridende kriminalitet har Særlig Efterforskning Vest tirsdag aften gennemført en større anholdelses- og ransagningsaktion mod en illegal cigaretfabrik på en landejendom ved Vamdrup i Sydjylland.

Ved aktionen blev i alt 13 mænd i alderen 32-70 år anholdt. De anholdte er alle udlændinge fra henholdsvis Ukraine og Polen, og de er alle sigtet for groft smugleri ved at have indsmuglet råtobak til brug for illegal produktion af flere millioner cigaretter.

”Ved aktionen blev der beslaglagt ca. 11 millioner cigaretter samt en større mængde professionelt produktionsudstyr. Det er vores opfattelse, at de anholdte gennem en længere periode har produceret adskillige millioner cigaretter på stedet,” siger vicepolitiinspektør ved Særlig Efterforskning Vest, Morten Vegger.

Tirsdagens anholdelser blev foretaget efter længere tids efterforskning, hvor Særlig Efterforskning Vest, i samarbejde med Europol, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen og flere udenlandske politimyndigheder, har afdækket en større produktion af illegale cigaretter på adressen i Vamdrup.

Alle 13 mænd bliver onsdag kl. 12.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan oplyses yderligere om sagen.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.