Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

16. december 2021 13:50

Kvinde dræbt af knivstik - mand anholdt i sagen

En 28-årig kvinde er torsdag formiddag afgået ved døden, efter hun blev overfaldet og stukket med kniv i sin lejlighed på Byvangs Allé i Viby. En 38-årig mand er anholdt i sagen.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Torsdag kl. 10.30 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 28-årig kvinde var blevet overfaldet og stukket med kniv i en lejlighed på Byvangs Allé i Viby. Kvindens to børn, en 4-årig pige og en 6-årig dreng, var også på stedet, og pigen havde fået nogle snitsår på den ene hånd.

Der blev med det samme sendt både politi og ambulancer til stedet, hvor det hurtigt stod klart, at kvinden var svært tilskadekommen. Hun blev kørt til hospitalet, hvor hun kort før middagstid afgik ved døden. Den 4-årige pige blev også kørt til behandling på hospitalet, men hun havde umiddelbart kun fået overfladiske skader.

På gaden neden for kvindens lejlighed fik politiet kontakt til en 38-årig mand, der er far til de to børn. Han blev anholdt på stedet, og er nu blevet sigtet for drab. Han forventes fremstillet i grundlovsforhør fredag formiddag.

Torsdag eftermiddag arbejder politiet stadig på stedet og vil formentlig være der i nogle timer endnu. Politiet arbejder i øjeblikket på underretning af kvindens pårørende, og de sociale myndigheder er inddraget med henblik på varetagelse af de to mindreårige børn.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.

15. oktober 2026

Østjyllands Politi

19-årig mand anholdt - sigtet for to voldtægtsforsøg i Risskov

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag kl. 17.26 foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som formodes at stå bag to voldtægtsforsøg i Risskov i den nordlige del af Aarhus. Episoderne fandt sted i juli og september, og den 19-årige mand er blevet anholdt på baggrund af en omfattende efterforskning af sagerne.

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.