Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

4. september 2023 03:55

Mand anholdt i forbindelse med mistænkeligt dødsfald

Mand anholdt i forbindelse med mistænkeligt dødsfald
En mand er søndag aften blevet anholdt i forbindelse med et mistænkeligt dødsfald på en adresse i Aarhus V

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Mand anholdt i forbindelse med mistænkeligt dødsfald
En mand er søndag aften blevet anholdt i forbindelse med et mistænkeligt dødsfald på en adresse i Aarhus V
 
Østjyllands Politi modtog søndag kl. 1821 et 1-1-2-opkald vedrørende en livløs kvinde i en lejlighed på en adresse i Aarhus V. Politi, ambulance og læge blev straks sendt til stedet, men kvindens liv stod ikke til at redde, og kvinden blev erklæret død på stedet. 

Der er tale om en 18-årig kvinde og de pårørende er underrettet.

Østjyllands Politi har iværksat efterforskning og har været tilstede i området omkring Gudrunsvej i løbet af aftenen og vil fortsat være tilstede i løbet af natten.

”Der er tale om en meget alvorlig hændelse, hvor en 18-årig kvinde har mistet livet under mistænkelige omstændigheder. Vi har iværksat en intensiv efterforskning, og vi er tilfredse med, at det har været muligt at foretage denne anholdelse i sagen. Efterforskningen vil forsætte, indtil at vi har klarlagt de nærmere omstændighederne i sagen.” udtaler vicepolitiinspektør Thomas Schouby Hansen, Østjyllands Politi. 

Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen og kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse noget nærmere om, hvad den anholdte mand er sigtet for.
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.

15. oktober 2026

Østjyllands Politi

19-årig mand anholdt - sigtet for to voldtægtsforsøg i Risskov

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag kl. 17.26 foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som formodes at stå bag to voldtægtsforsøg i Risskov i den nordlige del af Aarhus. Episoderne fandt sted i juli og september, og den 19-årige mand er blevet anholdt på baggrund af en omfattende efterforskning af sagerne.

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.