Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

8. marts 2022 08:29

21-årig mand fundet dræbt i bil

En politipatrulje fandt natten til tirsdag kl 1.11 en 21-årig mand dræbt i en bil i krydset Søndervangs Allé/Ringvej Syd i Viby J.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Patruljen var på vej til en anden opgave i Rosenhøj, da patruljen undervejs til opgaven fandt den 21-årige, der var blevet dræbt af skud. Der var ikke andre personer i bilen.

Østjyllands Politi har efterforsket sagen intensivt hele natten og morgenen og spærrede krydset af, mens der blev sikret spor på stedet. Politiet er fortsat til stede i krydset tirsdag morgen, men afspærringen er ophævet. 

“Vi efterforsker ud fra flere forskellige hypoteser, og det er for tidligt at sige noget om, hvad motivet kan være, og hvad der er præcist er sket. Vi arbejder på højtryk for at afklare hændelsesforløbet, og vi hører meget gerne fra vidner i sagen”, siger politiinspektør Brian Voss Olsen.

Søger oplysninger om bestemt bil

Politiet søger særligt vidner, der har været i og omkring krydset mellem kl. 00.50 og kl. 1.11, og som kan have set noget af interesse for efterforskningen. Derudover søger politiet oplysninger om en bestemt bil. 

Kort tid efter fundet af den dræbte mand, blev der for enden af Ormslevvej i vestlig retning, fundet en sølvfarvet bil af mærket VW Golf Variant, som var sat i brand. Politiet kan ikke udelukke, at bilen har været anvendt til omhandlede drab og søger vidner, som har oplysninger omkring bilen. Køretøjet havde påmonteret stjålne nummerplader HG36244. 

Har du oplysninger i sagen, eller har du videoovervågning, som kan have filmet bilen på Ormslevvej, eller forløbet omkring drabet, så kontakt Østjyllands Politi via tlf. 114.  

De pårørende til den 21-årige er underrettet.

Østjyllands Politi ønsker af hensyn til efterforskningen på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere, men vil give en opdatering på sagen senere tirsdag.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.

15. oktober 2026

Østjyllands Politi

19-årig mand anholdt - sigtet for to voldtægtsforsøg i Risskov

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag kl. 17.26 foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som formodes at stå bag to voldtægtsforsøg i Risskov i den nordlige del af Aarhus. Episoderne fandt sted i juli og september, og den 19-årige mand er blevet anholdt på baggrund af en omfattende efterforskning af sagerne.