Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

30. juli 2026 10:09

Midlertidigt militært område på Grenaa Havn

Østjyllands Politi har givet Forsvaret samtykke til, at der fra slutningen af uge 31 bliver oprettet et midlertidigt militært område (MMO) på Grenaa Havn. MMO'et vil være bevogtet og placeret på et i forvejen aflukket havneområde uden adgang for offentligheden.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Fra søndag den 2. august kl. 16.00 og frem til torsdag den 6. august kl. 20.00 vil der være oprettet et midlertidigt militært område - også kaldet et MMO - på havnen i Grenaa.

MMO'et vil blive oprettet på baggrund af en anmodning fra Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland som følge af et bidrag til en igangværende NATO-indsats, hvor der skal ydes støtte i forbindelse med udskibning fra Grenaa Havn til Letland.

Af hensyn til den militære sikkerhed er der behov for at få sikret, at uvedkommende ikke får adgang til de afgrænsede områder på Grenaa Havn, og MMO'et vil derfor være bevogtet af hjemmeværnssoldater fra Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland i tæt samarbejde med Østjyllands Politi.

"Vi har umiddelbart ingen forventninger om, at MMO'et får betydning for borgerne i og omkring Grenaa, da det bliver oprettet inden for et allerede aflukket havneområde, hvor offentligheden i forvejen ikke har adgang til," siger politiinspektør Brian Voss Olsen fra Østjyllands Politi.

Han tilføjer:

"Politiet og militæret vil dog i perioden være mere synligt til stede end normalt i området omkring havnen i Grenaa."

MMO'et ligger i et dobbeltindhegnet område, da Grenaa Havn er en ISPS-havn, hvor der i forvejen er et drone-overflyvningsforbud, og adgangsvejene vil blive kontrolleret af Forsvarets adgangskontrolpost.

Oprettelsen af det midlertidige militære område sker i forbindelse med opmarch og bevogtning af sensitivt materiel forud for udskibningen fra Grenaa Havn som følge af deployeringen af det danske bidrag til NATO Forward Land Forces Latvia (FLF LVA).

Der vil blive tydeligt markeret med skiltning i området, hvor det vil fremgå, at der er adgang forbudt for uvedkommende.

Læs mere om NATO-indsatsen i Letland på Forsvarets hjemmeside her: https://www.forsvaret.dk/da/opgaver/internationale-opgaver/letland--sikring-af-natos-ostlige-flanke/

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

15. september 2026

Østjyllands Politi

33-årig mand idømt fire års fængsel for farlig brandstiftelse

En 33-årig mand blev tirsdag ved Retten i Randers dømt for kvalificeret brandstiftelse i det centrale Randers sidste år.

15. september 2026

Østjyllands Politi

Eksplosion i Vorre efterforskes intensivt

Østjyllands Politi er i fuld gang med efterforskningen af den eksplosion, der skete tidligt tirsdag morgen i et hjem på Vorrevej i Vorre tæt på Løgten/Skødstrup.

10. september 2026

Østjyllands Politi

10 års fængsel til 24-årig for skud mod rockerborg

En 24-årig mand blev torsdag idømt 10 års ubetinget fængsel for sin deltagelse i skyderiet mod Hells Angels' daværende klubhus i Randers sidste år. Han er desuden idømt et kontaktforbud og opholdsforbud i 8 år.