Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

26. maj 2021 11:24

Nærpolitiet i Hadsten flytter i nye lokaler

Tirsdag den 1. juni kan nærpolitiet i Hadsten byde borgerne indenfor i nye lokaler på Vesselbjergvej.

Nærpolitistation Hadsten

Betjentene Jan Toft Bach og Heri Hansen Nesá samt deres kollega Lasse Morell er snart klar til at modtage borgerne på den nye nærpolitistation på Vesselbjergvej i Hadsten.

De tre nærpolitibetjente i Hadsten kommer fra tirsdag den 1. juni 2021 til at arbejde i nye omgivelser, når de flytter ind på den nyetablerede nærpolitistation på Vesselbjergvej 18 i Hadsten.

”Vi er glade for, at vi fremover kan byde borgerne velkomne i nye, moderne lokaler, der ligger i forlængelse af Favrskov Kommunes administrationsbygning i Hadsten. Vi har fra flere af vores andre nærpolitistationer god erfaring med at bo tæt på vores kommunale samarbejdspartner, og vi ser det som en fordel for både os og for borgerne,” siger politiinspektør René Raffo.

Den nuværende nærpolitistation i Hadsten Centeret har sidste åbningsdag fredag den 28. maj. Mandag den 31. maj vil det, på grund af flytning, ikke være muligt at henvende sig personligt til nærpolitiet i Hadsten. Man kan dog altid ringe til politiet på telefon 114.

 

Nærpolitistation Hadsten

 

Fakta om nærpolitistationen i Hadsten

Adresse: Vesselbjergvej 18, Hadsten
Træffetid: Hverdage fra kl. 10.00-12.00
Kontakt: Telefon 114 (tidligere telefonnummer 8698 2550 kan ikke længere bruges)

 

**

 

Pressekontakt:

Politiinspektør René Raffo, telefon 5173 8396

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

30. april 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for vold og trusler mod samlever

Ved Retten i Aarhus er en 38-årig mand blevet idømt halvandet års fængsel for gennem en længere årrække at have udsat en tidligere samlever for gentagen vold, psykisk vold og trusler. Han nægter sig skyldig og har udbedt sig betænkningstid i forhold til at anke dommen til landsretten.

29. april 2026

Østjyllands Politi

Drabsforsøg på togperron: 42-årig mand idømt fængsel

En 42-årig mand er onsdag ved Retten i Aarhus blevet idømt seks års fængsel i en sag om et drabsforsøg begået ved togperronen på Aarhus Hovedbanegård. Episoden fandt sted i maj sidste år, hvor en 24-årig mand blev stukket i halsen med kniv og var i livsfare. Den 42-årige nægter sig skyldig og har anket dommen til landsretten.

28. april 2026

Østjyllands Politi

Fældet af DNA: 50-årig mand kendt skyldig i flere år gammel voldtægtssag

En 50-årig mand er ved Retten i Randers blevet kendt skyldig i en sag fra 2015, hvor en dengang 89-årig kvinde blev udsat for voldtægt i forbindelse med et groft overfald ved sin bopæl i Over Fussing nær Randers. Gerningsmanden blev anholdt sidste år på baggrund af såkaldt slægtsskabssøgning på tidligere sikrede DNA-spor fra sagen. Han nægter sig skyldig og har anket dommen til landsretten.