Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

15. april 2021 08:14

Nærpolitiet i Odder udvider og flytter i nye lokaler

Som følge af den nye politiske flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden kommer der flere betjente på politistationen i Odder, der samtidig flytter i nye lokaler og udvider åbningstiderne.

Odder nærpoliti

Et af flerårsaftalens grundelementer er gennemførelse af en nærhedsreform af politiet. Nærhedsreformen skal styrke politiets tilstedeværelse med flere beredskabspatruljer, flere lokalbetjente og nye nærpolitienheder.

”Flerårsaftalen har blandt andet til formål at bringe politiet tættere på borgerne. Politiet skal være nærværende og langt mere til stede lokalt, og de ressourcer og kompetencer, politiet råder over, skal i højere grad bruges tæt på borgerne i politikredsene,” siger politidirektør Kirsten Dyrman.

I Østjyllands politikreds er der på nuværende tidspunkt, foruden hovedstationen i Aarhus og stationerne i Aarhus Vest, Randers og Grenaa, seks nærstationer fordelt over hele Østjylland samt en landbetjent på Samsø.

 

Flere betjente i Odder

Det vil der også være fremadrettet, men på nærpolitistationen i Odder vil antallet af betjente blive øget fra de nuværende tre til fem, og åbningstiden bliver udvidet fra 10 til 25 timer om ugen. Samtidig flytter nærpolitiet fra de nuværende lokaler på Rådhusgade 40 til nye lokaler på byens rådhus.

”Det lokale handlerum til at træffe beslutninger tættere på borgerne skal styrkes, hvilket efter min opfattelse sker blandt andet ved etablering af den nye politistation i Odder. Samtidig rykker vi helt tæt på vores meget vigtige samarbejdspartner, Odder Kommune, og vi glæder os til det fortsatte, tætte samarbejde,” siger Kirsten Dyrman.

Hvis alt går som planlagt, er forventningen, at nærpolitiet i Odder vil være klar til at byde borgerne indenfor i den nye nærpolitistation i løbet af august 2021.

 

Politistationer i Østjylland

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

24. juni 2025

Østjyllands Politi

Kvinde fundet død - samlever sigtet for drab

En 39-årig mand blev tidligt tirsdag morgen anholdt og sigtet for at have dræbt den 50-årige kvinde, som han boede sammen med i Tranbjerg J.

23. juni 2025

Østjyllands Politi

29-årig kvinde anholdt efter drab på 50-årig kvinde

En 29-årig kvinde er søndag eftermiddag blevet anholdt, mistænkt for kort forinden at have slået en 50-årig kvinde ihjel på Grøndalsvej i Viby J. Den 29-årige kvinde vil mandag kl 10.30 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, hvor hun er sigtet for drab.

19. juni 2025

Østjyllands Politi

EU-formandskabet kommer til Aarhus

Torsdag den 3. juli vil der blive afholdt en større officiel åbningsceremoni i Aarhus, når Danmark overtager EU-formandskabet. I den forbindelse vil der blive opsat flere midlertidige trafikale afspærringer, ligesom Østjyllands Politi også vil være synligt til stede rundt omkring i hele byen. Læs mere om alt det praktiske her.