Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

13. marts 2019 12:47

39-årig mand anholdt med 35.000 piller – fik dom med det samme

En 39-årig mand modtog onsdag en straksdom i Retten i Aarhus på ni måneders fængsel mindre end 24 timer efter, at han blev anholdt på sin adresse i Aarhus N.

Et anonymt tip fik Østjyllands Politis specialpatrulje til at aflægge den 39-årige et besøg tirsdag eftermiddag, og det viste sig at være en særdeles god idé. Da betjentene bad den 39-årige om at vise evt. ulovlige piller frem, viste han frivilligt et glas med knap 200 piller, som lå i lejligheden. 

Patruljen besluttede sig dog for at foretage en grundig ransagning af hjemmet og gemt i hemmelige rum bag nogle kommoder, fandt de adskillige pakker med piller af forskellig art. Blandt andet potenspiller, metadon og valium.  I alt 35.700 piller blev beslaglagt på stedet. Derudover fandt betjentene også flere salgsposer og omkring 9.000 kroner i kontanter, som også blev beslaglagt. 

Manden blev anholdt og sigtet for salg af narko, og onsdag formiddag stod han så i Retten i Aarhus. Her erkendte han, at han ville sælge den store mængde piller på det sorte marked, og han blev idømt en straksdom på ni måneders fængsel. Det vil sige, at han skal afsone straffen inden for meget kort tid, og at han frem til afsoningen skal sidde varetægtsfængslet. 

Den 39-årige er tidligere dømt for lignende kriminalitet, og det talte med i udmålingen af straffen. 

 

 

beslaglagte piller

beslaglagte piller

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

30. april 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for vold og trusler mod samlever

Ved Retten i Aarhus er en 38-årig mand blevet idømt halvandet års fængsel for gennem en længere årrække at have udsat en tidligere samlever for gentagen vold, psykisk vold og trusler. Han nægter sig skyldig og har udbedt sig betænkningstid i forhold til at anke dommen til landsretten.

29. april 2026

Østjyllands Politi

Drabsforsøg på togperron: 42-årig mand idømt fængsel

En 42-årig mand er onsdag ved Retten i Aarhus blevet idømt seks års fængsel i en sag om et drabsforsøg begået ved togperronen på Aarhus Hovedbanegård. Episoden fandt sted i maj sidste år, hvor en 24-årig mand blev stukket i halsen med kniv og var i livsfare. Den 42-årige nægter sig skyldig og har anket dommen til landsretten.

28. april 2026

Østjyllands Politi

Fældet af DNA: 50-årig mand kendt skyldig i flere år gammel voldtægtssag

En 50-årig mand er ved Retten i Randers blevet kendt skyldig i en sag fra 2015, hvor en dengang 89-årig kvinde blev udsat for voldtægt i forbindelse med et groft overfald ved sin bopæl i Over Fussing nær Randers. Gerningsmanden blev anholdt sidste år på baggrund af såkaldt slægtsskabssøgning på tidligere sikrede DNA-spor fra sagen. Han nægter sig skyldig og har anket dommen til landsretten.