Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

21. januar 2019 08:53

Nye politi-kameraer skal skabe mere tryghed i Randers og Aarhus

Østjyllands Politi har nu sat nye overvågningskameraer op i centrum af Aarhus og Randers for at skabe mere tryghed for borgerne.

Aarhus politigård

Foto: Lars Aarø

Rigspolitiet har via midler på Finansloven indkøbt i alt 100 kameraer, som er blevet fordelt på landets politikredse. I Østjylland har politiet fået 11 kameraer, som nu er sat op tre forskellige steder:

  • På Storegade i Randers
  • På Åboulevarden i Aarhus
  • På Klostertorvet i Aarhus

”Vi har valgt at sætte kameraerne op de steder, hvor vi ved, der er mange mennesker samlet, og hvor vi jævnligt får anmeldelser om forskellige former for kriminalitet og uro. Vores mål er at skabe mere tryghed i områderne og samtidigt får vi et ekstra redskab til at opklare forbrydelser på stederne,” siger politiinspektør Martin Løye.

 

Ikke konstant overvågning

Kameraerne er sat op, så politiet hurtigt kan tilgå billederne fra politistationerne. Men betjentene fra Østjyllands Politi kommer ikke til at sidde og følge med døgnet rundt.

”Vi vil udelukkende bruge kameraerne i de tilfælde, hvor vi får anmeldelser om, at der er sket noget kriminelt på stedet. Ved større begivenheder vil vi i nogle tilfælde følge med live, men vi kommer ikke til at sidde og overvåge almindelige mennesker i gadebilledet, siger Martin Løye.

Forud for opsætningen af kameraerne har Østjyllands Politi været i tæt dialog med kommunerne og kredsrådene for at tage dem med på råd i forhold til placeringen af kameraerne.

Østjyllands Politi arbejder nu på at få sat skilte op ved overvågningskameraerne, så det bliver helt tydeligt, hvor der bliver filmet.

Pressekontakt

Politiinspektør Martin Løye, tlf. 5117 0389

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

27. marts 2026

Østjyllands Politi

To drenge idømt fængsel for knivoverfald på gymnasium

To 16-årige drenge er fredag blevet idømt hver ni måneders fængsel i forbindelse med et overfald på en 17-årig dreng i december sidste år. Overfaldet fandt sted på et gymnasium i Tilst. Den ene af drengene blev i forbindelse med retssagen også kendt skyldig i en episode vedrørende trusler med kniv på en ungdomsuddannelse i det nordlige Aarhus.

27. marts 2026

Østjyllands Politi

Året 2025 i Østjyllands Politi

Østjyllands Politi har nu offentliggjort sin virksomhedsberetning for 2025. Beretningen giver et indblik i et år præget af store opgaver, høj aktivitet og vigtige begivenheder - både lokalt og internationalt.

27. marts 2026

Østjyllands Politi

Efterlysning: Kender du ham? Mistænkt for vold under festugen i Aarhus

OPDATERET: Den mand, politiet efterlyste, er nu identificeret. Vi har fjernet signalement og billede, og vi anmoder alle, der har delt efterlysningen om at gøre det samme.