Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

20. januar 2021 15:29

Østjyllands Politi indfører visitationszoner i det vestlige Aarhus

Østjyllands Politi indfører onsdag den 20. januar fra kl. 18.00 visitationszoner i et område omkring Gellerupparken/Toveshøj og Trillegården/Herredsvang i det vestlige Aarhus.

Visitationszoner i Aarhus jan/feb 2021

Østjyllands Politi har den seneste tid set flere indikationer på, at den tidligere konflikt mellem grupperinger fra henholdsvis Brabrand og Trillegården er ved at blusse op igen. Politiet har derfor øget tilstedeværelsen i de områder, hvor grupperingerne holder til, hvilket har ført til flere beslaglæggelser af diverse våben fra personer med relation til bandemiljøet.

Senest tirsdag, hvor der under en indsats ved Torpevænget/Kappelvænget i Herredsvang blandt andet blev fundet en revolver, en kniv og en peberspray. Senere på aftenen blev der også i Gellerupparken fundet våben, i form af kniv og peberspray, i forbindelse med ransagning af biler.

 

Indfører to visitationszoner

På baggrund af flere våbenfund og øvrige indikationer på en konfliktoptrapning mellem grupperinger i det vestlige Aarhus indfører Østjyllands Politi nu visitationszoner i to områder omkring Gellerupparken/Toveshøj og Trillegården/Herredsvang.

”Vi opretter visitationszonerne, fordi vi gerne vil have fat i de våben, som vi ved er i omløb blandt de kriminelle grupperinger. Jo flere våben vi får fat i, jo mindre er risikoen for, at de kan bruges til at gøre skade på andre og skabe utryghed for de øvrige beboere i området”, siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen.

Visitationszonen træder i kraft onsdag den 20. januar kl. 18.00 og varer foreløbig til og med fredag den 12. februar. Perioden kan forlænges, hvis der er behov og grundlag for det.

Udover oprettelse af visitationszonen har Østjyllands Politi også iværksat øget patruljering i hele det vestlige Aarhus.

 

Områder omfattet af visitationszone

 

Visitationszonen i Gellerupparken/Toveshøj  

Visitationszoner i Gellerup/Toveshøj jan/feb 2021

 

Visitationszonen i Gellerupparken/Toveshøj dækker et geografisk område, der er rammet ind af:

 

Mod syd:
Silkeborgvej fra krydset ved Hejredalsvej til krydset ved Åby Ringvej.

Mod øst:
Åby Ringvej fra krydset ved Silkeborgvej til krydset ved Jernaldervej.

Mod nord:
Jernaldervej fra krydset ved Silkeborgvej til krydset ved Holmstrupgårdvej.

Mod vest:
Holmstrupgårdvej fra krydset ved Jernaldervej til krydset ved Edwin Rahrs Vej.
Edwin Rahrs Vej fra krydset ved Holmstrupgårdvej til Krydset ved Hejredalsvej.
Hejredalsvej fra krydset ved Edwin Rahrs Vej til krydset ved Silkeborgvej.

De nævnte veje er indbefattet i visitationszonen. 

 

Visitationszonen i Trillegården/Herredsvang

Visitationszoner i Trillegården/Herredsvang jan/feb 2021

 

Visitationszonen i Trillegården/Herredsvang dækker et geografisk område, der er rammet ind af:

 

Mod syd:
Hasle Ringvej fra krydset ved Herredsvej til krydset ved Paludan Müllers Vej.

Mod øst:
Paludan Müllers fra krydset ved Hasle Ringvej Vej til krydset ved Bodøvej.
Bodøvej fra krydset ved Paludan Müllers Vej til stien der omkranser Haveforeningen Dybkjær
Stien, inklusive Haveforeningen Dybkjær, til krydset ved Paludan Müllers Vej, inklusive parkeringspladsen ved Aarhus Firma Sport.
Paludan Müllers Vej fra krydset ved stien der omkranser Haveforeningen Dybkjær og Aarhus Firma sport til krydset ved Marienlystvej

Mod nord:
Marienlystvej fra krydset ved Paludan Müllers Vej, til krydset ved Marienlystvangen, herunder Haveforeningen Marienlyst og stier der omkranser Haveforeningen Marienlyst, samt Marienlyst Parken og stien der omkranser Marienlystparken.

Mod vest:
Stien der omkranser Marienlystparken til Fjældevænget.
Fjældevænget fra stien der omkranser Marienlystparken til krydset ved Herredsvej.
Herredsvej fra krydset ved Fjældevænget til krydset ved Hasle Ringvej.

De nævnte veje er indbefattet i visitationszonen.

I en visitationszone kan politiet stikprøvevis foretage kropsvisitationer samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, med henblik på at kontrollere om nogen besidder eller bærer våben.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

18. december 2025

Østjyllands Politi

Idømt 5 års fængsel for overgreb på børn

En 36-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt fem års ubetinget fængsel for en lang række forhold, herunder flere seksuelle forbrydelser begået mod tre mindreårige drenge, som han bl.a. har været ansat som pædagog for.

16. december 2025

Østjyllands Politi

To personer anholdt: Fundet i besiddelse af en håndgranat

Østjyllands Politi har foretaget anholdelser af to personer, som mandag eftermiddag blev fundet i besiddelse af en funktionsdygtig håndgranat på en adresse i Randers. De to personer, en 34-årig mand og en 30-årig kvinde, vil tirsdag formiddag kl 10.30 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers, hvor Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.

12. december 2025

Østjyllands Politi

15-årig anholdt efter trusler på skole: Politiet efterforsker sammenhæng med tidligere sager

Østjyllands Politi modtog fredag formiddag en anmeldelse om, at en 15-årig dreng havde indfundet sig på en uddannelsesinstitution i Aarhus N, hvor han blandt andet havde fremsagt trusler mod en anden dreng. Den 15-årige blev anholdt kort tid efter og sigtet i sagen, og politiet efterforsker nu en mulig sammenhæng til flere nylige og lignende forhold.