Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

17. september 2020 14:50

Politiet advarer mod farlige næsesprays

En 23-årig mands dødsfald i Rønde sidste måned kan hænge sammen med, at han har indtaget et farligt stof via en næsespray. Derfor advarer Østjyllands Politi nu mod, at man tager imod eller køber næsesprays på gadeplan.

næsespray stoffer

Den 23-årige blev fundet død i sit hjem, og politiet mistænkte, at dødsårsagen kunne være narkorelateret. Der blev foretaget en obduktion og en retskemisk analyse af væsken i næsesprayen, som havde ligget ved siden af ham. Resultaterne af undersøgelser har nu vist, at det farlige stof var både i mandens blod og i sprayen. 

Der er tale om et relativt nyt syntetisk opioidlignende stof.   

 

Flere næsesprays indleveret

I sidste uge fik lokalstationen i Rønde pludseligt indleveret fem tomme næsesprays, som politiet mistænker kan have indeholdt samme stof. De sprays er nu ved at blive analyseret. Desuden er der ved analyse af en beslaglagt næsespray i en sag fra Randers fra august fundet det samme stof. 

”Vi har et helt klart budskab til borgerne. Lad nu være med at eksperimentere med den slags næsesprays. Det kan være livsfarligt at indtage, ” siger vicepolitiinspektør Camilla Nielsen.

Det er endnu ikke endeligt fastslået, hvad den 23-årige døde af, men der er ikke tvivl om, at han har indtaget stoffet inden sin død. 

Har du oplysninger om stofferne, så kontakt Østjyllands Politi via tlf. 114. 

 

Pressekontakt

Vicepolitiinspektør Camilla Nielsen, tlf. 2269 7772

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.

15. oktober 2026

Østjyllands Politi

19-årig mand anholdt - sigtet for to voldtægtsforsøg i Risskov

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag kl. 17.26 foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som formodes at stå bag to voldtægtsforsøg i Risskov i den nordlige del af Aarhus. Episoderne fandt sted i juli og september, og den 19-årige mand er blevet anholdt på baggrund af en omfattende efterforskning af sagerne.

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.